såå trist :'(

hvordan kan man blive så ked af noget der slet ikke skulle være der..

igår var jeg jo til lægen og fik taget en blodprøve så de kunne se om jeg var gravid  jeg var næsten gået 3mdr over tid med mine mens. men har ikke tænket så meget over det.

lægen mærkede også på mig og sagde den er der nok..

og først bliv jeg sku lidt ked af og skulle være mor til 2 alene.. men som timerne gik bliv jeg mere, mere klar i hovede til af skulle være mor igen.

men jaah kl 14 skulle jeg ringe idag og prøven var negativ der var ingen ting.. det var som om hele min verden brød sammen  

selv om jeg slet ikke have i tanken af jeg skulle være mor nu med udd. og det hele kørene.. men jaah nu sidder jeg tilbage med følesen af tomhed..

Ved ikke hvad jeg skal sige, men vil bare give et stort

Mor til David skriver:

Ved ikke hvad jeg skal sige, men vil bare give et stort

mange tak for kramme

Kan godt forstå din tomhed, selvom du ikke med ét lige var parat til 2, så danner man sig hurtigt en vej frem, Man kan nogen gange godt blive afklaret meget hurtigt. Og det du havde fundet frem til, blev taget fra dig!  

LilyMarleen skriver:

Kan godt forstå din tomhed, selvom du ikke med ét lige var parat til 2, så danner man sig hurtigt en vej frem, Man kan nogen gange godt blive afklaret meget hurtigt. Og det du havde fundet frem til, blev taget fra dig!  

jaah du har nok ret. men mærkeligt af man kan blive klar så hurtigt

moniquesmor skriver:

hvordan kan man blive så ked af noget der slet ikke skulle være der..

igår var jeg jo til lægen og fik taget en blodprøve så de kunne se om jeg var gravid  jeg var næsten gået 3mdr over tid med mine mens. men har ikke tænket så meget over det.

lægen mærkede også på mig og sagde den er der nok..

og først bliv jeg sku lidt ked af og skulle være mor til 2 alene.. men som timerne gik bliv jeg mere, mere klar i hovede til af skulle være mor igen.

men jaah kl 14 skulle jeg ringe idag og prøven var negativ der var ingen ting.. det var som om hele min verden brød sammen  

selv om jeg slet ikke have i tanken af jeg skulle være mor nu med udd. og det hele kørene.. men jaah nu sidder jeg tilbage med følesen af tomhed..

Uhhh hvor kan jeg godt forstå dig.

Der er jo ikke noget mere fantastisk end børn.

Jeg stod helt i samme situation sidste år... eller næsten.

Jeg var gået lang tid over. Tog så til lægen og fik at vide at jeg var gravid. Var først en smule skrækslagen (i ca. 10 min) da fyren og jeg lige havde degraderet vores flirten til b-venner!

Men så overvandt glæden mig. Jeg er så forfærdeligt forfærdelig forfærdelig skruk. Og har været det lige siden jeg fik Milla-Victoria. Og jeg VED at jeg sagtens kan klare at være alene med 2.

Dagen efter beskeden fra lægen, begyndte jeg at bløde, og aborterede.

Så jeg nåede knap at være glad før det var ovre

Men tænker lidt at følelserne omkring det er på samme måde. Du fik jo nærmest at vide ved lægen at du var gravid, og dagen efter var der intet.

Selv om det ikke blev til noget, så knuser det stadig en indenvendig. Især det første stykke tid, samt omkring den formåede termin.

Håber du har nogen at snakke med det om.

Knus

Jeg troede også at jeg var blevet gravid en gang til med Nikitas far sidste år, og selvom jeg var skrækslagen lige da tankerne faldt på det, og inden graviditetestestene, så blev jeg da glad og lykkelig, men det vidste sig jo at der ikke var nogen baby, og ja, det var en rigtig tom og trist følelse, men I dag er jeg glad for at jeg har fået lov at nyde min datter så meget som jeg har.. der kommer nok en lille en når tiden er inde.. og manden forhåbentlig er fundet.. 

Men et kæmpe kram herfra