Pyhaa det hårdt...

Min elskede mormor blev indlagt i lørdags.... en blodprop i benet..

Hun har levet et hårdt liv, drukket meget og taget mange piller mod smerter, dog har hun ikke drukket i 23 år, jep lige siden jeg kom til verden, og tog sig af mig da mine forældre arbejde. Når men hun skulle så opereres da det var i hovedpuls åren igår. Chancen for af overleve var 1/3 så ikke gode odds, eller af benet skulle amputeres. Men hun klarede det, dog er lever nyrer og lunger stået helt af, og hjertet har det heller ikke for godt, så hun har ligget i respiratior siden igår.

Idag skulle jeg så ud og se til hende, da hendes tilstad stadig betegnes som kritisk, så ville selvfølgelig gerne lige se hende vis nu det værste skulle ske. Min mor og moster har været der ude stort set hele tiden.

Hun ligger så på intensiv på gentofte. Puhaaa det bare ikke mig det med hospitaler. Jeg får det fysisk dårligt og skal virkelig tage mig sammen for a gå der ind.

Gud vor var det hårdt a se hende ligge der med tusind vis af slanger...og tårene strømmede bare ud af mig og min lille søster da vi stod der og så på hende...

Nu håber vi bare på det bedste for hende... Hun er stadig ung, kun 63, så hun har masser af leve for endnu....

måtte bare lige ud med det...

Det gør mig ondt for dig.............at se din mormor ligge i en hospitalsseng, og være så dårlig. 63 år er jo ingen alder...............min mor på 65 år har også et ret dårligt helbred, grundet nogenlunde de samme ting, som din mormor har budt sin krop gennem årene. Hun har også netop været indlagt, med en medicinforgiftning.............da hun havde taget for meget af sin doserede medicin, da hun var konfus p.g.a en blærebetændelse. Hendes liv hang også i en tynd tråd, da hun holdt med at trække vejret, og måtte have modgift..........Der fik jeg godt nok lige en forskrækkelse, og jeg har nu husket at erklære min mor, min store kærlighed. Er så bange for at miste hende.......da hun er den eneste vi rigtig har, til at støtte os. Så Natasja, jeg kan godt forstå at du er ked................også over at i har mistet for nylig. Håber at alt går fremad nu, og at resten af sommeren bliver lys og varm.

NaFe skriver:

Min elskede mormor blev indlagt i lørdags.... en blodprop i benet..

Hun har levet et hårdt liv, drukket meget og taget mange piller mod smerter, dog har hun ikke drukket i 23 år, jep lige siden jeg kom til verden, og tog sig af mig da mine forældre arbejde. Når men hun skulle så opereres da det var i hovedpuls åren igår. Chancen for af overleve var 1/3 så ikke gode odds, eller af benet skulle amputeres. Men hun klarede det, dog er lever nyrer og lunger stået helt af, og hjertet har det heller ikke for godt, så hun har ligget i respiratior siden igår.

Idag skulle jeg så ud og se til hende, da hendes tilstad stadig betegnes som kritisk, så ville selvfølgelig gerne lige se hende vis nu det værste skulle ske. Min mor og moster har været der ude stort set hele tiden.

Hun ligger så på intensiv på gentofte. Puhaaa det bare ikke mig det med hospitaler. Jeg får det fysisk dårligt og skal virkelig tage mig sammen for a gå der ind.

Gud vor var det hårdt a se hende ligge der med tusind vis af slanger...og tårene strømmede bare ud af mig og min lille søster da vi stod der og så på hende...

Nu håber vi bare på det bedste for hende... Hun er stadig ung, kun 63, så hun har masser af leve for endnu....

måtte bare lige ud med det...

  Jeg har ingen kloge ord at sige.....

Vil bare give en respons på dit indlæg og sende dig et stort kram 

Anna-jonas skriver:

Det gør mig ondt for dig.............at se din mormor ligge i en hospitalsseng, og være så dårlig. 63 år er jo ingen alder...............min mor på 65 år har også et ret dårligt helbred, grundet nogenlunde de samme ting, som din mormor har budt sin krop gennem årene. Hun har også netop været indlagt, med en medicinforgiftning.............da hun havde taget for meget af sin doserede medicin, da hun var konfus p.g.a en blærebetændelse. Hendes liv hang også i en tynd tråd, da hun holdt med at trække vejret, og måtte have modgift..........Der fik jeg godt nok lige en forskrækkelse, og jeg har nu husket at erklære min mor, min store kærlighed. Er så bange for at miste hende.......da hun er den eneste vi rigtig har, til at støtte os. Så Natasja, jeg kan godt forstå at du er ked................også over at i har mistet for nylig. Håber at alt går fremad nu, og at resten af sommeren bliver lys og varm.

Også et kæmpe kram til dig, Mette 

Jeg forstår hvad du gennemgår og vil bare sige, at jeg ved at det er ekstremt hårdt.

Hvis I kan snakke om sådan noget, så sørg for at få snakket med din mor, moster, lillesøster eller en anden, du har tillid til. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt at få lidt luft.

Jeg håber også, at det hele bliver bedre.

Jeg sender en masse varme tanker og kram. 
  Karina