Hej alle mødre og fædre.
Kan i alle huske følelsen af at elske sit lille barn helt uden begrænsning og følelsen af savn selvom barnet bare sover.
Jeg troede at jeg var en dårlig mor fordi jeg ikke følte sådan. Jeg forstod godt at han var min, men jeg følte ikke noget rigtig tilknytning til ham. Jeg var bange for at elske ham fordi jeg ikke følte mig sikker på om jeg måtte beholde ham.
Jeg passede ham, gav ham mad, bad og massere af kærlighed, men mest fordi Det jo var min pligt. Jeg havde kommunen i nakken konstant og det stressede mig så meget at jeg jo stressede ham. Heldigvis kom jeg gennem moderprøven og bestod med udmærkelse.
Jeg har adhd, add og borderline så mange ting i livet har altid været meget svært og Jeg har også flere gange tænkt om ikke at min søn måske ville være bedre tjent uden mig. Så startede jeg i medicinsk behandling og begyndte at få det bedre. Pludselig kom der en masse følelser frem i mig og Jeg blev en helt anden person. Jeg kunne også pludselig se at jeg har levet du
Anmeld
