Igår var jeg til et tjek inde på fødegangen. Hele ugen har jeg haft snakket med min jordemoder fordi mine fødder og hænder kløede helt afsindigt, dog troede/tror vi det kan være noget allergi da det ikke er under fodsåler og i håndflader. Lørdag aften ringede jeg til hende igen, da jeg lige pludselig havde et helt hævet ansigt... Som om der lige var sprøjtet 1 l vand ind under huden. Dog forsvandt det efter 1 time, men igen mente hun det var en allergisk reaktion af en art, da der ikke var flere symptomer på enten svangerskabsforgiftning eller leverbetinget graviditetskløe og jeg skulle kontakte min læge idag for at få tjekket efter for evt. allergi.
Igår formiddags ringer hun så og siger at hun har gået og tænkt på mig siden aftenen før og hun vil have det bedst hvis jeg kommer ind til et tjek. Så vi kører ind på fødegangen og får kørt en strimmel, hvilket viser en MEGET livlig dreng, men det vidste jeg jo godt, det har jeg aldrig været i tvivl om og derfor har jeg ikke rigtig været såå nervøs for alt det kløe osv... Ud over dette får jeg taget nogle blodprøver som så har vist sig at være negative for svangerskabsforgiftning. Senere på ugen skal jeg ind og have taget nogle galdestenstests, for at de kan vurdere om min lever fungerer som den skal.
Da hun så mærker på maven og skal vurdere hans størrelse så skyder hun ham til 2800 gram... super fin størrelse til en lille person som mig, men min anden jordmoder skød ham til 2800-3000 gram for 3 uger siden og til en scanning i uge 32 blev han vurderet til 2000 gram... så nu skal vi til vækstscanning på torsdag for at se om han vokser som han skal. Igen er jeg ikke så nervøs da jeg har et ekstremt livligt barn derinde...
Tilsidst får jeg så taget en urinprøve som så viser at jeg har urinvejsinfektion, så den er sendt videre til undersøgelse men regner med at de ringer idag, eller imorgen så jeg får et svar.
Det har bare været ekstremt mange ting man blev tjekket for og en del tanker man når at tænke når man skal igennem alle disse tests... og er nu sikker på at jeg går 14 dage over tid da min lille baby bare hygger inde i maven (håber jeg) og slet ikke har sat sig fast endnu.
Anmeld