Er rigtig ked af det!

Som I ved har jeg jo fået en stilling i Vero Moda her i Esbjerg og skal starte den 3. august. Og ja jeg er egentlig rigtig glad for at ha fået det job, men min glæde er alligevel ikke ret stor.....

Morten er rigtig negativ over mit kommende job. Han er sur over at jeg igen finder et job med de arbejdstider. Han hader at jeg er sent hjemme og at jeg skal arbejde om lørdagen. Han er utilfreds med min løn og med at jeg igen skal til at købe alt det tøj.... Ja der er ikke det han ikke brokker sig over og jeg er ikke en gang startet endnu.....

Jeg ved godt at jeg før har sagt til ham at når vi fik børn skulle jeg nok ikke ha et job med de arbejdstider, men for pokker... det ER bare det jeg gerne vil. Det er dér jeg kan se mig selv - Jeg kan ikke umiddelbart finde på hvad jeg ellers skal. Jeg vil da også helst at jeg kunne finde et godt job med bedre arbejdstider, men det er bare heller ikke nemt i øjeblikket at gøre ret meget.

Den løn jeg kommer til at få i Vero Moda er rigtig dårlig - 18.016kr + lørdagstillæg og pension. Og så SKAL jeg jo bruge penge på at købe nyt tøj hele tiden da vi jo skal gå i det der er i butikken. Og ja det er rigtig surt at jeg ikke kunne forhandle mig til en bedre løn, men det er bare ikke nemt lige for tiden. Der står jo andre i kø fo at få den stilling så hva kan jeg gøre. Jeg gjorde hvad jeg kunne, men desværre.

Og jeg får ikke barnets første sygedag - Det har jeg først ret til efter et halvt år.....

Jeg får en ugentlig fridag og så 1 lørdag fri i måneden. I hverdagene er jeg først hjemme ca kl 18.30 og det er Morten rigtig træt af. Han er tvunget til at hente i vuggestuen og hjem og lave mad hver dag - Pånær den dag i ugen hvor jeg har fri. Og så har Morten jo af og til en arbejdsdag i feks Odense eller København så der skal jeg kunne hente Niklas Emil. Så ja det hele er lidt i puslespil og Morten har opgivet på forhånd, synes jeg.

Jeg er bare så ked af det. Jeg er skuffet over Morten og vred over at han ikke bakker mig op. Jeg får jo kun en kontrakt på 6 mdr til at starte med så går det hele af H til så må jeg finde noget andet efterfølgende. Jeg trænger bare til at komme i gang efter at ha gået hjemme i 8 mdr og specielt inden jeg skal på barsel igen i fremtiden....

Jeg ved ikke om jeg har været for egoistisk ved at sige ja til dette job - det er i hvertfald det følelse jeg nu sidder med.... Morten sagde inden jeg fik svar fra samtalen at vi nok skulle finde ud af det hvis det var og at jeg skulle sige ja hvis det var det jeg følte for. Men efter jeg har sagt ja så er det bare som om at Morten har trukket i land med den der følelse af at det hele nok skal gå 

Jeg har godt nok ikke skrevet under på kontrakten endnu og sidder med følelsen af at jeg heller ikke skal gøre det, men jeg har jo sagt ja til stillingen....

Jeg er ret sikker på, at Morten reagerer på, at der er ved at ske forandring.
Ligesom det er en ændring i ens liv, når man går på barsel, bliver sygemeldt eller "bare" er jobløs, så er det en ligeså stor omvæltning, når man pludselig skal igang igen - og det er det for alle. Også N.E.....han ved jo bare ikke endnu, hvad der er i vente.
Det er en størst omvæltning for dig, og du kunne nok godt bruge Mortens støtte og opbakning omkring det - men han er igang med at fokusere på ALLE ulemperne der måtte være ...og det er synd at dødsdømme det på forhånd, inden du overhovedet er kommet igang.

Øv, jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det.
Men jeg er overbevist om, at du ikke bliver gladere ved at hoppe med på alt det som er "i vejen" med at tage jobbet. Hvis det er i sådan et job du trives, så er det altså vigtigere på længere sigt, end at I havde 1200 kr. mere udbetalt om måneden eller lignende.

Og ja, det er da træls, at Morten så hænger på "lorten" ved at være alene mange dage, om at skulle hente N.E. .....Men sådan er det jo i mange familier, for at det kan hænge sammen. Og det er vel ikke mere fair, at det hænger på mor end på far !?!?

Men altså, jeg tror, at det er meeeget normalt, at enten ens partner eller man selv, kan reagerer sådan lidt sortseenede og negativt, når man står overfor en forandring.

Men i sidste ende handler det vel om, at du har et job, fremfor at fortsætte med at gå ledig. Og endnu vigtigere, at du laver noget, som du godt kan lide!!

Jeg håber humøret vender. Og selvom det er lidt af et puslespil, at få til at gå op - så kan det nok lade sig gøre.......I er bare nødt til at være to om det, og begge være indstillet på det. Så hold du ved, at det nok skal blive godt. Så kan du bare håbe, at Morten får et mere positivt syn på det, når først du er startet op.
Måske vil han kunne mærke at du trives med det, kommer træt hjem og har noget at fortælle om - at du faktisk bliver glad af at have et job at passe og at DET job lige er dig! ...det kan jo være, at han så bliver mere okay med det hele så.
Og ellers må i tage de 6 måneder som en slags "prøve", og så veje og måle, og snakke derefter, om det fungerer eller ej.

Men giv det nu en chance ....også selvom manden er lidt knotten og på tværs!

JustAnotherName skriver:

Jeg er ret sikker på, at Morten reagerer på, at der er ved at ske forandring.
Ligesom det er en ændring i ens liv, når man går på barsel, bliver sygemeldt eller "bare" er jobløs, så er det en ligeså stor omvæltning, når man pludselig skal igang igen - og det er det for alle. Også N.E.....han ved jo bare ikke endnu, hvad der er i vente.
Det er en størst omvæltning for dig, og du kunne nok godt bruge Mortens støtte og opbakning omkring det - men han er igang med at fokusere på ALLE ulemperne der måtte være ...og det er synd at dødsdømme det på forhånd, inden du overhovedet er kommet igang.

Øv, jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det.
Men jeg er overbevist om, at du ikke bliver gladere ved at hoppe med på alt det som er "i vejen" med at tage jobbet. Hvis det er i sådan et job du trives, så er det altså vigtigere på længere sigt, end at I havde 1200 kr. mere udbetalt om måneden eller lignende.

Og ja, det er da træls, at Morten så hænger på "lorten" ved at være alene mange dage, om at skulle hente N.E. .....Men sådan er det jo i mange familier, for at det kan hænge sammen. Og det er vel ikke mere fair, at det hænger på mor end på far !?!?

Men altså, jeg tror, at det er meeeget normalt, at enten ens partner eller man selv, kan reagerer sådan lidt sortseenede og negativt, når man står overfor en forandring.

Men i sidste ende handler det vel om, at du har et job, fremfor at fortsætte med at gå ledig. Og endnu vigtigere, at du laver noget, som du godt kan lide!!

Jeg håber humøret vender. Og selvom det er lidt af et puslespil, at få til at gå op - så kan det nok lade sig gøre.......I er bare nødt til at være to om det, og begge være indstillet på det. Så hold du ved, at det nok skal blive godt. Så kan du bare håbe, at Morten får et mere positivt syn på det, når først du er startet op.
Måske vil han kunne mærke at du trives med det, kommer træt hjem og har noget at fortælle om - at du faktisk bliver glad af at have et job at passe og at DET job lige er dig! ...det kan jo være, at han så bliver mere okay med det hele så.
Og ellers må i tage de 6 måneder som en slags "prøve", og så veje og måle, og snakke derefter, om det fungerer eller ej.

Men giv det nu en chance ....også selvom manden er lidt knotten og på tværs!

TAK for dine ord Katrine - Dejligt at få lidt opbakning! Fik dog også støtte af Mortens forældre og lillebror hvilket også varmede meget!

Morten har nu altid brokket sig over de jobs jeg har haft de sidste 8 år. Hvis ikke der var det ene galt så var det det andet... Hovedsageligt er det arbejdstiderne han er utilfreds med og så at jeg ikke får det i løn som jeg måske burde....

Må bare håbe at det blir positivt med tiden. Jeg tænker sådan, at MÅSKE de blir så glade for mig i Vero Moda at de er villige til at jeg kan blive ansat over længere tid og så feks få et par dage om ugen til kl 16. Det er sådan noget jeg går og drømmer om! Men den slags kan man som regel kun få hvis man først gør sig uundværlig!

Må bare krydse fingre for det bedste selvom jeg lige nu er lidt nede og hele situationen!

Åh nej søde Rikke og nu var du ellers lige så glad.... Hmm.... Ja jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal sige til dig. Det er jo heller ikke sjovt hvis der bliver en mega dårlig stemning derhjemme hver dag fordi du tager jobbet, men hvis det er DET du vil må I jo tage snakken om det igen..... Hmmmm. Ja jeg har sgu ikke lige det gyldne råd søde, men jeg håber da I kan finde ud af det sammen så ingen af jer føler I har fået trukket noget ned over hovedet

Kære Rikke.......

Sikke noget møg. Jeg kan godt forstå at du er ked, for den støtte du regnede med, er forduftet. Men jeg vil sige, at jeg godt lidt kan forstå Mortens bekymring...............for logistikken bliver presset max. Men igen, det er for 6 mdr. og så må i prøve det af, og se om det kan gå...............hvis ikke, så har i da forsøgt.

Se at få talt med ham.............sig hvordan hans holdningskift påvirker dig. Du kan evt. vise ham dette indlæg, for deri beskriver du glimrende hvad hans manglende støtte gør ved dig.

Knus Mette

Hej smukke søde Rikke.

Kan godt forstå du er helt vildt ked af det. Det vigtigste er vores partners glæde og accept.Og at han måske har den samme gejst som en selv. Jeg forstår udemærket at det rører dig.

Arbejdstiderne ER noget lort, men når man brænder for det, ja så brænder man for det. Og når man er i branchen så er der ok muligheder.

Og hvis du har en fod i bestseller, så kan det jo være at de kan imødekomme dine arbejdstider.

Jeg tror også Morten er skræmt over det hele og at han ligesom har det store ansvar med NE hver dag og det er måske lidt svært at kapere oveni hans eget arbejde. Og nogle gange tror jeg bare mænd elsker at være mænd og ikke have det fulde ansvar.
Tror bestemt bare han skal vænne sig til tanken og så skal det nok blive godt igen søde.
Nogle gange må man ofre sig lidt for sin partner i en periode og det vil Morten helt sikkert også gøre for dig søde.

Tror bare det er en stor kamel at sluge at han står med det hele.
Men søde det er også vigtigt du kommer igang og jo mere erfarring jo bedre. Du må lige gøre et sååå godt indtryk at du kan rykke lidt op og selv have lidt medbestemmelse i butikken ..

Jeg kunne godt klare dig over ved mig et par måneder, vi har så travlt at jeg ikk kan følge med, søvnløse nætter og stress. Det er absolut ikke godt!!

Jeg sender dig det største knus og du skal ikke være ked smukke søøde Rikke

michella80 skriver:

Åh nej søde Rikke og nu var du ellers lige så glad.... Hmm.... Ja jeg ved jo slet ikke hvad jeg skal sige til dig. Det er jo heller ikke sjovt hvis der bliver en mega dårlig stemning derhjemme hver dag fordi du tager jobbet, men hvis det er DET du vil må I jo tage snakken om det igen..... Hmmmm. Ja jeg har sgu ikke lige det gyldne råd søde, men jeg håber da I kan finde ud af det sammen så ingen af jer føler I har fået trukket noget ned over hovedet

TAK fordi du skriver selvom du ikke rigtig ved hvad du skal skrive. Det varmer meget at du sender en tanke  Håber inderligt også at vi finder ud af det i sidste ende for ellers blir det 6 laaaange måneder!!!

Anna-jonas skriver:

Kære Rikke.......

Sikke noget møg. Jeg kan godt forstå at du er ked, for den støtte du regnede med, er forduftet. Men jeg vil sige, at jeg godt lidt kan forstå Mortens bekymring...............for logistikken bliver presset max. Men igen, det er for 6 mdr. og så må i prøve det af, og se om det kan gå...............hvis ikke, så har i da forsøgt.

Se at få talt med ham.............sig hvordan hans holdningskift påvirker dig. Du kan evt. vise ham dette indlæg, for deri beskriver du glimrende hvad hans manglende støtte gør ved dig.

Knus Mette

Tror han er ret ligeglad med at jeg er ked af det.... eller det er han selvf ikke i sidste ende, men han siger det eneste gode ved jeg tar det job er at jeg nok blir mere glad, men det ændre ikke hans holdning på alle de andre punkter. Jeg orker ikke at snakke med ham om det lige nu for jeg blir bare så ked af han kolde og hårde modvind...

Han siger bare at jeg har lovet ikke at ville arbejde i butik mere med de tider og derfor forstår han ikke at jeg nu vender om. Jeg har forklaret ham at jeg ikke har sagt at jeg ikke ville, men at jeg nok blev nødt til at finde et job med bedre arbejdstider.... Nu føler jeg mig tvunget til at gøre et eller andet for at komme i arbejde efter at ha gået ledig i 8 mdr. Jeg trænger til at lave noget der gør mig glad. Trænger til at blive brugt og tjene mine egne penge fremfor at være samfundsnasser. Trænger til at arbejde inden den næste barsel er der - Var jo kun på arbejdsmarket 2 måneder efter første barsel. Og ja alle de ting har jeg sagt til ham, men synes ikke det hjælper.....

Forstår det simpelthen ikke - og så alligevel gør jeg jo...... suk

sarahb skriver:

Hej smukke søde Rikke.

Kan godt forstå du er helt vildt ked af det. Det vigtigste er vores partners glæde og accept.Og at han måske har den samme gejst som en selv. Jeg forstår udemærket at det rører dig.

Arbejdstiderne ER noget lort, men når man brænder for det, ja så brænder man for det. Og når man er i branchen så er der ok muligheder.

Og hvis du har en fod i bestseller, så kan det jo være at de kan imødekomme dine arbejdstider.

Jeg tror også Morten er skræmt over det hele og at han ligesom har det store ansvar med NE hver dag og det er måske lidt svært at kapere oveni hans eget arbejde. Og nogle gange tror jeg bare mænd elsker at være mænd og ikke have det fulde ansvar.
Tror bestemt bare han skal vænne sig til tanken og så skal det nok blive godt igen søde.
Nogle gange må man ofre sig lidt for sin partner i en periode og det vil Morten helt sikkert også gøre for dig søde.

Tror bare det er en stor kamel at sluge at han står med det hele.
Men søde det er også vigtigt du kommer igang og jo mere erfarring jo bedre. Du må lige gøre et sååå godt indtryk at du kan rykke lidt op og selv have lidt medbestemmelse i butikken ..

Jeg kunne godt klare dig over ved mig et par måneder, vi har så travlt at jeg ikk kan følge med, søvnløse nætter og stress. Det er absolut ikke godt!!

Jeg sender dig det største knus og du skal ikke være ked smukke søøde Rikke

Ville skide gerne arbejde for dig i butikken - Super ærgeligt at vi er så langt fra hinanden!!!

Ja jeg håber du har ret i det du skriver, men lige nu føles det desværre bare håbløst.... Kunne tude hele tiden, men lige lidt hjælper det....

Jeg håber inderligt at det går som jeg drømmer om og som du også skriver; at jeg får gjort et så godt indtryk på dem at de ikke vil af med mig men istedet kunne finde en holdbar løsning for begge parter. Kunne sgu være fedt med et par dage om ugen til senest 16 - Kryder så meget fingre!!!

 

Vinker skriver:

TAK fordi du skriver selvom du ikke rigtig ved hvad du skal skrive. Det varmer meget at du sender en tanke  Håber inderligt også at vi finder ud af det i sidste ende for ellers blir det 6 laaaange måneder!!!

Ja det gør det da godt nok.... Og det var så lidt Rikke. Knuuuus