Hvor godt er hun med sprogligt? Altså taler hun i hele sammensatte sætninger, eller er det stadig 3-4 or sat sammen ala "Må jeg få vand"?
Ved alle vores unger har vi oplevet at i den der mellemperiode hvor deres sprog virkeligt rykker sig, så har der bare været nogle rigtigt store konflikter med dem. Fx havde Sebastian en periode på ½ år hvor han konsekvent smed sig ned og hamrede hovedet i gulvet gentagen gange hvis han blev frustreret. Og det virkede klart som om at han havde en helt fin ide inde i hovedet om hvad det var han gerne ville forklare os, men at hans sprog bare ikke var helt med ham endnu - og at det gjorde ham rigtig vred.
I forhold til at det udelukkende er forældre og bedsteforældre hun bider, så ser jeg det faktisk som en rigtig positiv ting. Så er det jo ikke fordi hun som sådan er konfliktsøgende. Hun laver jo kun unoder overfor folk hun er trygge ved, og som hun ved stadig vil elske hende bagefter.
De gange jeg bliver bidt af vores unger (lige for tiden er yngsten på 1½ slem til det og det forbinder jeg igen med at han er ved at lære hvordan man begår sig socialt og sprogligt), siger jeg 'av det må du ikke' i en bestemt tone, mens jeg selvfølgelig fjerner hans kæber fra den luns kød han har kastet sig over.
Jeg tager ikke fat i armen på ham og jeg hæver ikke stemmen, for det handler jo ikke om at han er slem, men om at han er ved at lære hvordan man skal begå sig socialt - og når man ikke er slem får man ikke skæld ud herhjemme.
Anmeld