Jep så er vi pakket og klar til ferie. Jeg mangler bare at Martin kommer hjem fra arbejde så vi kan komme på landevejen.
Imorges gav jeg han gaven sammen med kortet. Han kiggede noget mærkleligt og da han læse kortet kunne jeg se han gik i panik
Han havde tydeligvis glemt hvilken dag det er idag, men det vidste jeg han ville. Normalt glemmer jeg det også og kommer så i tanke om det et par dage efter. Men han åbner gaven og bliver rigtig glad, men kan stadig se på ham at hjernen kører på højtryk. Da jeg så fortæller ham at vi skal ud og spise iaften på han favorit restaurant i Svendborg uden børnene, står han helt af. Han troede simpelthen ikke på mig. Jeg er nemmelig enorm dårlig til at holde ting hemmeligt, og derfor lykkes det mig denne gang virkeligt at overraske ham
Et lille minus er at den kjole jeg købte som jeg ville have på i aften er krumpet en smule i vask over barmen og der er desværer nok til at jeg ikke kan have den på
Men jeg fandt en anden i skabet som jeg godt kan passe. Den sidder lidt til på maven, men jeg tror godt det kan gå an.
Anmeld
