Vandfald ?

Ja det er lige præsis hvad jeg har herhjemme, altså den snakkende del af slagsen. Mathine snakker KONSTANT, og jeg er ved at blive vanvittig. Hendes mund står ikke stille fra hun står op kl 5-6 styker om morgen til hun går i bræderne kl 18. Hun spørger om alt, hvorfor gør de sådanne, hun kommenterer hele tiden alt hvad hun ser, og er meget videbegærlig.

Jeg har en enkelt gang bedt hende om at holde mund for jeg kan ikke holde hendes konstante ordstrøm ud. Men vil jo på den anden side ikke bremse hende i hendes videnbegærlighed. Men der må da være en grænse et eller andet sted. Jeg ved at hendes far har sagt meget højt i Netto "så hold da kæft unge" så jeg er ikke den eneste der har det sådanne.

But what to do??? Er der nogle af jer der har erfaring med talende vandfald derhjemme? Og hvordan griber i det an??

Pt nyder jeg roen, for Mathine er hjemme hos sin far på ferie, men nu savner jeg ordstrømmen fra kl 100 om morgen

(H) Jannie

jeps, havde en for nogle år siden...og han snakker endnu...

men hvor om alting er, så skal man have prøvet at have sådan et barn ved siden af sig i døgnets 24 timer, for helt at forstå den der: Nu stopper du altså!

Og jeg tror det er helt i orden at sætte en grænse, altså at forklar dem og vise dem at der også er en blondekant ved alt det spørgeri...

det hed tit herhjemme, det du spørger om nu, er det virkelig et klogt spørgsmål?

an kunne også finde på at spørge om ting der var så banalt dumme at de var indlysende...

Det kunne f.eks være, hvorfor skal jeg have sko på når det sneer...
og så vendet jeg den rundt og spurgte ham, ja hvorfor er det lige du skal det...

det tvang ham til at tænke, og egentlig tænke over det han spurgte om...det stoppede da lidt strømmen af uendelige ?

jeg tror deres spørgeri er sundt, men jeg tror også godt at børnene må vide at voksne har en grænse!