Jeg kommer fra Nykøbing Mors og har arbejdet i Jesperhus som ung (dog ikke i blomsterparken), så jeg har været der masser af gange. Jeg synes heller ikke, det er vildt godt. Hvis man har børn med skal de ikke være over 7-8 år, så bliver det for kedeligt for dem - der er ingen "vilde" ting, de kan prøve.
Hvis man er til smukke blomster, er det rigtig godt - der er masser af rigtig flotte dekorationer og alle mulige ting, dyr osv. udformet ved hjælp af blomster. Ved ikke rigtigt, hvad jeg ellers skal skrive - de har et sommerfugleland, hvor du går indenfor (fugtigt og lugter (!) lidt a la Randers Regnskov men kun med sommerfugle, så vidt jeg husker). Derudover er der et terrarium med diverse krybdyr, men så er det vist også det!
Men spørg endelig, hvis jeg skal uddybe noget af det...
Anmeld