desperat efter gode råd

jeg er blevet gravid og min kæreste tvinger til at få en abort, hvis jeg skulle bestemme skulle vi have det! jeg er i 4. uge kun så jeg har masser af tid til at tænke mig om i. Jeg stoppede med p piller for 2 måneder siden og sagde det til ham fordi jeg også synes at han kunne tage lidt ansvar for han har jo lige så meget glæde af de piller som jeg har, men alligevel dyrkede vi ubeskyttet  sex og han velvidende om at jeg kunne blive gravid. Nu er skaden sket og jeg ville ønske at han også kunne glæde sig, men han har sagt til mig at hvis jeg ikke får det fjernet flytter han sydpå og han skal nok betale men han vil ikke have noget med os at gøre. det er så hårdt det hele for jeg elsker ham virkelig og håber meget på at vi skal have børn sammen, han er 22 år gammel og jeg er 16 et halvt så for ham kan jeg ikke så at det er noget problem selvfølgelig er der noget han må give afkald på, men det er der jo også for mig.. jeg synes bare at han skal stå til ansvar for hans handlinger i stedet for at presse mig og give mig skylden og lægge alt ansvar på mine skyldre.. jeg synes det er decideret klamt af ham!

jeg ved godt at det er kun er mig der kan vælge, men jeg håber der er nogle af jer der kunne komme med nogle gode råd, for jeg er helt ude af den  

Hvorfor pokker stoppede du med p-piller?

Og ja, han tager måske ansvar nu ved at sige at han ikke magter og/eller ønsker sig et barn og jeg må sige at jeg godtr kan forstå ham...I er så unge, du er meget ung. Du skal nok nå at få dine børn, men som 16 årig er der så meget andet i livet....lev det og få dine børn når du har en mand der ønsker det lige så meget som dig...at vælge fra er også at tage ansvar. Børn er ikke bare noget man lige får og de fortjener så vidt det overhoved er muligt de bedste betingelser og det lyder det ikke som om det umiddelbart er i jeres situation.

Jeg skriver ikke det her for at banke dig i hovedet eller for at dømme, men jeg skriver det som mor og som kvinde der selv har været der hvor du er nu og ikke et eneste sekund er i tvivl om at aborten var det eneste rigtige valg da jeg var 17 år.

Det handler ikke om at give nogen skylden, men om at være modne og realistiske.

Vent  - VENT til du er sammen med en fyr der virkelig ønsker sig at få et barn sammen med dig!!! Alle børn fortjener to forældre som virkelig ønsker dig at få dem.

Han kan ikke tvinge dig en abort, men jeg ville virkelig vælge en i dit tilfælde. Der er så mange fede ting der venter på dig i dit unge liv som ikke kan lade sig gøre og ihvertfald ikke er de samme med et barn derhjemme...

Vent, søde pige!!!

Sikke en træls situation at stå i

Personligt ville jeg aldrig få et barn med en der ikke ønskede det, men det kan jeg jo sagtens sige når jeg ikke selv har stået i samme sted.

Men i sidste ende er det jo din beslutning. Hvis du mener du kan være både mor og far for dit barn, og at dit hjerte siger behold det, så synes jeg at du skal gøre det.

Jeg kan ikke fortælle dig præist hvad du skal gøre, kun at du mærke efter om du er klar og ønsker det.

Held og lykke med det

Jeg synes du virkelig skal tænke dig om inden du beholder det, har selv stået samme sted for dig, er bare 12 år ældre end du er.

Hvis han ikke vil have barnet og du ender som enlig mor skal du tænke dig godt om, hvad med uddannelse? Kan du overhovedet forsørge dig selv? Jeg valgte at beholde barnet da jeg har en uddannelse, et godt job så jeg kan forsørge os uden problemer og jeg har en familie der hjælper lidt til engang imellem, med at holde lidt øje med den lille. For at være alene mor er ikke altid en dans på roser, der er ingen til at stå op om natten når barnet for 5 gange kalder og der er ingen der lige tager barnet så du med god samvittighed kan tage en bad og gøre lidt for dig selv.

Jeg fortryder ikke et sekund at jeg har valgt som jeg har, men er også det ældre og er ikke afhængig af at kommunen skal forsørge mig og mit barn.

Det er da en rigtig kedelig situation at stå i.

Men hvis din kæreste ikke på noget tidspunkt har udtrykt ønske om at få et barn - så kan jeg ikke forstå, hvorfor du valgte at droppe p-pillerne uden at bruge anden form for prævention. Og selvom du har gjort ham opmærksom på det og at han måske også burde have taget sine forholdsregler, så er det jo ikke ensbetydende med, at han skal tage ansvar for at du er blevet gravid på den måde du ønsker han skal tage ansvar. Ansvar kan jo også være at betale børnebidrag. 

Et er at du håbede på, han ville glæde sig - men du må ha' vidst at der var en reel chance for at han ikke ville have et barn (og hvis jeg har ret i den formodning, synes jeg du er akkurat lige så uansvarlig som han er ved at bringe dig i den situation, du nu er i).

Man skal være enige om, at få et barn og man skal ikke blive gravid fordi man håber på at kærligheden så vil vare ved. Jeg vil nok i stemme med dem som råder dig til en abort - der er meget, du og din kæreste skal opleve endnu - sammen eller hver for sig, og måske vil det med tiden vise sig, at det alligevel ikke er ham, du skal have dine børn med.

I kærlighed er det jo gerne sådan, at man ikke kan lære en hujende fis af andres erfaringer - men det er jo gerne sådan, at man ikke rammer helt plet med den 'eneste ene' i første omgang.

MH Nana

Mit råd er Vent med at få børn.

Jeg var selv 19 da jeg fødte og var knap nok klar til det der, så jeg kunne aldrig forestille mig at skulle have et barn som 16.

jeg var 3 måneder henne da jeg opdagede det og havde 10 timer til at bestemme hvad jeg ville gøre så der kunne jeg ikke se nogen anden mulighed.

Men som sygeplejerskerne sagde til mig. Der er mange der fortryder en abort men sjællendt nogle der fortryder at få et barn.

Held og lykke med det hele

Hej allesammen :-)
Tusind tak for jeres svar! det er noget rigtig meget øv det hele og meget svært at beslutte sig, men lægen sagde at jeg heldigvis havde et godt stykke tid endnu og jeg skal scannes igen på mandag pg der tager han med derud og så må vi se hvad der sker derfra :-)

Ligegyldig alder ville jeg aldrig sætte en barn i verdenen velvidende om at faderen ikke ønsker at have noget med hverken det eller mig at gøre. Jeg mener at når man skal være forældre skal det være et fælles ønske fra begge parter, og hvis min mand på noget tidspunkt ikke ønskede barn med mig ville jeg ikke have det.. om jeg er 16 eller 35.

Og så må jeg give de andre ret at du stadig skal nyde en masse af din ungdom endnu. for når barn kommer til verdenen er der virkelig ikke plads til meget af det længere. Du har stadig mange år at "løbe" på endnu.. og det har din kæreste faktisk også.

Og så er det bare mega hårdt at få barn, folk der siger andet lyver.. Og vi er endda to om det her, kunne slet ikke forestille mig hvad jeg ville gøre hvis jeg var alene.

Jeg håber at du ikke kun tænker på dig selv i den her beslutning, men også din kæreste og dit lille barn

Efter min mening er det 100% dit valg. 

Faren har ret til at blive hørt, men han har intet at sige i fht. den endelige beslutning.

Det er din krop, dit liv og din samvittighed! 

Men hvis du tager beslutningen om at beholde barnet, skal du ikke gøre det i et eller andet håb om, at han så ombestemmer sig. Hvis du beholder barnet, skal det være fordi, du kan se dig selv som mor og ØNSKER barnet i DIN tilværelse. 

Jeg vil lige tillade mig at tilføje i tråd med nogle af de andre, som har svaret dig: Hvorfor pokker stoppede du med p-piller? Man gambler ikke med små baby-liv! (Sagt i bedste mening forstås)

Mit råd: Slå kæresten ud af hovedet og mærk efter selv! - Og så synes jeg bestemt ikke, du skal vente med en evt. abort til 12. uge. Har du mulighed for at være afklaret før, tror jeg det kan være i din egen psykes interesse 

Held og lykke med beslutningen - jeg misunder dig ikke! Men du skal nok klare den!