Så er dagen kommet hvor jeg skal starte i behandling med IVIG (oprensede immunceller fra donorblod intravenøst) for at mindske risikoen for at få et MS attack efter fødslen.
Jeg orker næsten ikke at skulle sidde i 3 timer på riget i dag (fra 15 og frem) for at få behandlingen og derefter skulle vente på at snakke med en neurolog - gad vide hvornår jeg kommer hjem i aften?
Samtidigt skal kroppen bruge et par dage til at komme overens med de nye immunceller, så det føles som en solid gang tømmermænd der strækker sig over flere dage - især første gang. De efterfølgende er lidt mildere.
Jeg har heller ikke den bedste erfaring med intravenøse ting i denne hede - det opbygger HELT vildt meget vand i kroppen (noget jeg har været forskånet for indtil videre) og jeg orker snart ikke at de sidste 13 dage skal være endnu værre end det er nu.
Min bi/kæbehule betændelse ser dog ud til at være lidt på retur - hvilket er en god ting, da min læge har givet op... De kan ikke give mig noget der kan være effektivt som jeg kan tåle så sent i graviditeten.
Hvis det ikke er gået over efter fødslen må vi kigge på det igen..
BAH!!
Det er lidt øv at bruge den sidste tid af min - sandsynligvis - sidste graviditet på at være øv over at være gravid, men sådan er det bare. Nu er der ikke så længe til et "Jubiii - jeg er færdig med at være gravid (og er iøvrigt blevet mor til 2) indlæg fra mig"
Anmeld