Panik...fødslen nærmer sig

Nu er er kun uger tilbage, og lige så stille begynder panikken at brede sig. Det går op for mig at der kun er uger tilbage hvor vi kun er 4, og snart bliver 5. Dette er de sidste uger hvor jeg kan være sammen med 'kun' mine 2 andre børn. Hvordan bliver det bagefter? Vil vi stadigvæk have de forhold vi har nu? Vil vi kunne nyde hinanden lige så meget? Jeg ved svaret på disse ting....men det er sjovt hvordan man kan panikke hele vejen igennem graviditeten. Hvis det ikke er selve graviditeten, så er det livet bagefter. Hvad er det dog for noget vi har rodet os ud i? Vil vi stadigt kunne være elskende efter dette, og ikke 'kun' forældre?? Ja selvfølgeligt, vi har jo gjort det 2 gange før, og overraskende overlevet.
Panik, panik hvad bliver det dog til.

Ville ikke meget andet ved dette indlæg, end at lufte nogle få af de 'panikanfald' jeg som mor har haft disse 8 turbulense måneder, nu glæder vi os bare at hilse på det nye medlem af familien.

Husker kun alt for godt den følelse, og jeg havde ingen børn i forevejen -Forestiller mig lidt at det er "nemmere" anden og tredje gang, da man jo har prøvet det før og ved hvad det vil sige at blive mere end 2.

Tillykke med den forestående graviditet!

Jeg kender alt til den følelse.

Jeg tudede forleden fordi jeg synes det var så synd for vores datter, at hun om meget kort tid ikke har mor og far for dig selv mere. Og at vi pludselig ikke er 3 mere, men snart 4-og hvordan kommer det til at gå. Har jeg overskud og kærlighed til den lille også, eller kommer det til at gå ud over min datter.

Hun er 27 mdr. og forstår jo ikke helt alt det postyr omkring at der komme en baby. Mest af alt tænker jeg at det er jo ikke hende som har valgt at få en lille bror. Men heldigvis er jeg ret sikker på at hun nok skal blive glad for ham(om ikke andet så med tiden!), og der går nok ikke længe før hun ikke tænker over at han er her.

Som du skriver er der nok at bekymre sig om:-)

KH Camilla 39+3 (og venter spændt på hvornår der sker noget)

Jeg er godt nok kun 22+2 men jeg sidder da allerede og tænker på hvordan fødslen kommer til at gå... Blev sat i gang første gang og anden gang gik det i gang af sig selv.. Blev syet anden gang, fordi jeg sprak lidt... Og jeg er lidt bange for at sprække mere denne gang.. Nogle der ved om man sprækker mere 3 gang ?

åhh det er lige præcis de tanker jeg også har gået med i mange måneder nu! Jeg er 39+6 i dag og venter spændt på en fødsel, men har dog ingen tegn. Min lille elskede pige er 21 måneder og vi har den dejligste symbiose som jeg frygter at miste. tænker at jeg bryder sammen hvis hun giver mig den kolde skulder, men samtidig ved jeg også at far er en kæmpe støtte for hende, og hun elsker ham. 

Men det er meget mærkeligt at vi lige om lidt er 4 istedet for 3 og nu starter det hele forfra igen med et barn der er fuldstændig afhængige af mor og far!!!

Men omvendt glæder jeg mig til at blive en familie på 4, med alt hvad det indebærer, amme min lille baby, se min datter som storesøster og min mand som far til 2 Alt sammen noget der bliver super dejligt!

Men det er nu ret spændende det hele.

Ja bekymringer er der nok af Lige meget hvor afklaret og klar man er til børn, alligevel kommer der tvivl og frygt. Men det er bare at stole på en selv og på at der er millioner af folk der både har og kommer til at stå i samme situation. Og de ser ud til at de har klaret det rimiligt godt

Tak for jeres tanker og hilsner