lion skriver:
I ved jo alle sammen at det ikk er altid lige let at være forældre, og ha 2 i så lille alder kan være hårdt.
Så herhjemme går det lidt op og ned. Vi skændes lidt, men stadigvæk for megett synes jeg.
Men kæresten har snakket om at vi fik ring på når vi har 3års dag(21 sep). Men jeg har snakket med ham om, at jeg ikk ved om det er en god ide når vi små skændes. Så har vi heller ikk vildt mange penge, er sådan nogle ringe ikk dyre? Jeg vil gerne ha ring på, men jeg kommer bare til at tænke om det ikk er spild af penge hvis vi ender med at gå fra hinanden? Hvad gør man?
Men jeg er ved at komme lidt i tvivl efter vi har snakket sammen!
Især fordi jeg har fundet ud af hvorfor manden små snerre og er sur for tiden. Han føler han ikk gør det godt nok med at finde job og stoppe med at ryge. Han føler han skal gøre sig fortjent til min kærlighed!
Jeg har hele tiden selv tænk på at lave noget alene med kæresten d. 21 sep. Jeg ved bare ikk helt hvad.
Det er jo et kedeligt udgangspunkt, hvis man tænker, at ringen er "spild" HVIS NU man går fra hinanden. Hvorfor skulle I det, bare fordi I skændes?
Hvis det "HVIS" fylder så meget, at du efter tre år og 2 børn, sammen med ham, tøver så du ikke syntes at det er det værd, så har du vel i princippet allerede med det ene ben ude af forholdet ...ihvertfald i dine tanker, har du ikke?
Jeg siger det ikke for at være hård eller træls, for jeg tror såmænd, at vi allesammen skændes med vores partnere, og engang imellem kan tvivle på, om det mon vil vare for altid.
Men derfra og til at holde sine planer for fremtiden tilbage ......?!
Der er vel ingenting der er spildt eller "ikke pengene værd", når det gælder den mand man lever med og har børn sammen med?
Det er jo en ærlig sag, hvis der er ønsker, somd er ikke er råd til.
Så må I jo lave en ny deadline.
Kenneth og jeg skal også først giftes om små 3 år .....fordi vi ikke har RÅD til at blive det før. Men selvom vi skændes (i perioder alt alt for meget, og af latterlige grunde også), så var der ikke nogen anden mand, som jeg kunne gå op af kirkegulvet med.
Så det er jo lidt ENTEN ELLER, syntes jeg.
I kan være sammen, og så er det dét! Eller I kan gå hele vejen.
Hvis bare I begge er afklarede med, hvad det er I gerne vil.
For det dur ikke, at I snakke om at få ringe på, og du så trækker dig fordi i MÅSKE engang kunne ende med at gå fra hinanden, eller fordi I skændes for meget for tiden.
Jeg er ret sikker på, at skænderierne hænger meget sammen med, at det er trættende og hårdt, at være forældre til to (så) små børn!
Med tiden, når de bliver større og mere og mere selvhjulpne, så vil I også få mere og mere overskud til Jer selv og hinanden igen.
Så er det meget muligt, at I skændes om jobløshed og rygning, og det er elementer som irriterer. Men det er jo bare udslag af så meget andet, som så udløser en masse unødvendige små-hakkerier og skænderier.
Dermed har det jo ingen betydning for, om I elsker hinanden og vil hinanden.
Jeg kender det kun alt for godt. For vi har også vores øv-perioder herhjemme.
Og jeg kan da også tænke nogle tanker engang imellem. Men selvom han kan være træls, og gøre mig strid (ja, for det er selvfølgelig også på hans regning, høhø), så er der ingen anden "derude", som er bedre for mig eller mere rigtig til mig, end han er.
Han er her endnu PÅ TRODS AF at han kender alle sider af mig, gode som dårlige. Og sammen har vi de skønneste børn.
Det behøver man ikke en ring for at understrege.
Men det er måske værd at tænke over, hvorfor man ville vælge at undlade det...?!