Jeg købte for over 3 år siden nogle bleer igennem QXL af en mand som skulle vise sig at være svindler.
Han havde solgt mange dyre ting, såsom bærbare computere osv., som blot var det rene fup.
Der blev lagt sag an mod manden, og her d. 11 Juni blev han kendt skyldig, og alle de personer han har snydt, har nu krav på at få deres penge retur af manden.
For mit vedkommende drejer det sig om 300,-. Der står i det brev jeg har fået, at jeg skal rykke for beløbet hvis ikke jeg modtager pengene - og ellers kan jeg få hjælp fra fogedretten til at indrive mine penge. Jeg synes bare 300,- er for lidt til at jeg gider gøre noget ud af det? Og hvordan rykker jeg helt konkret for mine penge? Skal jeg skrive et personligt brev til manden? Og har han mon mine oplysninger så han har mulighed for at betale mig?
Hvad ville i gøre?
Jeg vil selvfølgelig gerne have mine penge, og jeg synes da også det er helt retfærdigt at han betaler, nu han har snydt så mange mennesker. Men er det værd at bruge tid på det for 300,-?
Louise
Anmeld