skal jeg tage ham tilbage??

Jeg tillader mig lige at være anonym indtil jeg også lige har fået det hele vendt med mig selv.. 

Jeg var kærester med faderen til min barn, da jeg blev gravid.. Vi gik fra hinanden og så fandt jeg ud af at jeg var gravid.. Han blev vildt glad da han hørte om graviditeten og glæder sig meget til at han skal være far...

Nu er vi så begyndt at være lidt sammen igen, da graviditeten har bragt os mere sammen.. Jeg syntes det er rigtig dejligt at have ham tilbage, og en at dele alle oplevelserne med omkring graviditeten o.s.v.. Men der er stadig væk en tvivl inde i mig?? Jeg skal holde fingrene væk, da vi jo en gang før er gået fra hinanden, eller skal jeg bare give det en chance mere!! Også for min datters skyld det kunne jo være dejligt for hende hvis hun havde mor og far samme sted.. 

hvad syntes i? er det en tosset idé at prøve igen?

Jeg skal  nok offentlig gøre hvem jeg er, når den endelige beslutning er taget.

Det er kun dig som kan tage denne beslutning! Gå efter hvad dit hjerte føler for... ;)

Jeg vil sige, at hvis du føler i kan klare det hele meget bedre, når i er sammen, og at det er det bedste for jer alle sammen, så synes jeg da du skal tage ham tilbage....

Men igen, husk nu bare at tænke over, om det der fik jer til at gå fra hinanden kan tilgives, eller leves med i det lange løb.... Nu ved jeg jo slet ikke hvad der lå til grund for at i gik fra hinanden til at starte med.... Men altså, man kan sagtens gå fra hinanden, og finde sammen, og så er alt bare bedre og lettere 2. gang

Så gør hvad der er bedst for dig selv

Jeg synes du skal give det en chance.. Min kæreste og jeg gik også fra hinanden for nogle år siden, men her anden gang går det meget bedre..

hvad er grunden til i gik fra hinanden???
Ellers synes jeg det er svært at svare på.For vil ikk sidde og sige ja hvis grunden var utroskab eller han har slået dig eller været respektløs overfor dig..

vi var bare blevet enige om, at det ikke gik mere!! vi følte ikke rigtig noget for hinanden.. Han har aldrig gjort mig ondt. Men ja, det er jo kun mig der kan tage beslutningen.. tænke tænke

Min første indskydelse er at I skal prøve igen. På den anden side tænker jeg, at det virker som om I har det rigtig fint nu (ellers ville du jo ikke overveje det) og det ville jo være død ærgeligt, hvis I så prøver og I ender med at blive rigtig uvenner eller få et dårlig forhold når den lille er født. Så hellere have et smadder godt forhold (som venner og forældre, men ikke som kærester) 

I kunne også være kærester men bo hver for sig. Det er jo ofte rigtig hårdt, det første år. Og hvis I i forvejen er stoppet før graviditeten, kan der være en stor risiko for, at når man går op og ned af hinanden med et spædbarn at det så ikke vil gå.

Så mit råd er: Hold det som venner for nu. Hvis I så bliver virkelig forelskede og vil give det en chance mere, så synes jeg I skal gøre det. Men beholde hver sin lejlighed det første halve til hele år.

Jeg tænker, at når du er i tvivl, så er det måske også fordi, du ikke er helt sikker på om det er fordi du er forelsket (elsker) igen, eller om det "bare" er fordi der er en lille ny på vej og det er dejligt at være to (hvilke jo også er helt forståeligt)

Held og lykke med det.