Vi har måttet investere i en trip trap, da det kun er dem, som hjælpemiddeldepotet har ekstra hjælpemidler til. Så det stolehalløj er sgu' blevet lidt dyrt.
Det føles også trist og meget bang, lige i fjæset at Ida ikke engang kan sidde i en alm. stol. Vi har også fået sådan en kæmpe stå-fætter, som hun skal spændes fast i hver dag, så hun kan få fornemmelse af at støtte på benene.
Jeg kan godt forstå, at det må føles som lidt af et slag i ansigtet, at hun sådan skal have "special" stol og stå-tingest. Hun bliver ligesom gjort "lidt mere handicappet" af det, hvis man kan sige det sådan. Det bliver mere øjensynligt, når der sådan skal tages særlige hensyn og bruges special-udstyr.
Men det vigtigste er jo bare, at Ida vil få det bedst muligt - uanset hvad!!
Desværre står vi ikke og mangler stole. Begge vores har!
Men jeg syntes bestemt at det er en fin stol, og håber du får den solgt!
Knus herfra 
Anmeld