Mine kræsne unger:(

Vi er inde i en rigtig dum mad periode med vores tøser på 3 1/2 år.

lige pt er aftensmad noget opreklameret fis!! Tomater glider ned, hvis de kan få lov at spise to bakker hver så er de glade, men det er jo ikke rigtig mad.

Ris og kartofler gider de heller ikke spise, kun pasta- og synes bare ikke den går i længden

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med dem?? Nogen der har nogen gode erfaringer eller gode ideer til mad som børn bare elsker. altså ud over pasta og kødssovs og som gerne indeholder lidt grønt og er lidt sundt..

HJÆLP EN FORTVIVLET MOR!!!

Desværre ikke, ville bare foreslå at du spæder de ting de KAN lide, op med en masse grønt... Kog en stak grøntsager helt i smadder, purer dem og bland dem i kødsovsen..Så kan de hverken ses eller smages... Og sørg for ikke at "slå dem i hovedet med" at de er kræsne.. det er så forfærdeligt at høre på som barn.. been there.. og man ender lidt med at tænke "det kan jeg nok ikke lide, jeg er jo kræsen"...

Hvis de ellers følger deres normale udvikling og spiser godt på andre tidspunkter af døgnet, tror jeg såmænd også aftensmaden glider ned igen på et tidspunkt!

AnneBJ skriver:

Desværre ikke, ville bare foreslå at du spæder de ting de KAN lide, op med en masse grønt... Kog en stak grøntsager helt i smadder, purer dem og bland dem i kødsovsen..Så kan de hverken ses eller smages... Og sørg for ikke at "slå dem i hovedet med" at de er kræsne.. det er så forfærdeligt at høre på som barn.. been there.. og man ender lidt med at tænke "det kan jeg nok ikke lide, jeg er jo kræsen"...

Hvis de ellers følger deres normale udvikling og spiser godt på andre tidspunkter af døgnet, tror jeg såmænd også aftensmaden glider ned igen på et tidspunkt!

Ja det synes jeg også bare jeg har prøvet uden at det virker det er som om de bare kan smage at det smager anderledes

Men har ikke nævnt for dem at de er kræsne det er kun manden og mig der snakker om det for vil netop ikke give dem et forkvaklet forhold til mad.

Måske jeg bare mangler noget inspration til mad???

Nu har jeg jo ikke selv kræsne børn (endnu :b)

Men jeg kan huske at min lillebror en overgang KUN ville spise burger og hotdog til aftensmad .. 
Dét fik han selvfølgelig ikke lov til (siger jo lidt sig selv) men han sad så på sit værelse og var sur mens vi andre spiste .. Når han så hen af aftenen blev sulten , blev han tilbudt resterne fra aftensmaden - altså den mad han påstod , at han ikke kunne lide .. Og så spiste han den sørme .. 

Ved ikke om det gav nogen mening :b Men det virkede altså på ham ..

Maja_4000 skriver:

Nu har jeg jo ikke selv kræsne børn (endnu :b)

Men jeg kan huske at min lillebror en overgang KUN ville spise burger og hotdog til aftensmad .. 
Dét fik han selvfølgelig ikke lov til (siger jo lidt sig selv) men han sad så på sit værelse og var sur mens vi andre spiste .. Når han så hen af aftenen blev sulten , blev han tilbudt resterne fra aftensmaden - altså den mad han påstod , at han ikke kunne lide .. Og så spiste han den sørme .. 

Ved ikke om det gav nogen mening :b Men det virkede altså på ham ..

ja det gav mening og har også aller mest lyst til at gøre sådan, for det er ikke konsekvent at der er noget de ikke kan lide. den ene gang spiser de det fint og den anden dag kan de pludselig ikke lide det.

Tror bare jeg er lidt for blød- det må være mine hormoner den er gal med

Min søn havde det sådan med kød.. vi kunne slet slet ikke få noget kød i ham på nogen måde.. så da vi alligevel skulle til lægen spurgte jeg om det var noget som betød noget.. og lægen mente det bare var en overgang.. bare de spiser noget til aften.. i vores tilfælde kartofler grøntsager m.m. så skulle kødte nok komme.. og ganske rigtigt.. han æder kød nu så om han er en kanibal.. så tror skam helt sikkert nok det skal komme, bare giv det lidt tid.. nu ved jeg self. ikke hvor længe de har været sådan  

Ja jeg ville nok også være konsekvent og sige det er det her der er spis eller lad være. Har selv være ekseptionelt kræsen og mine forældre lavede mad jeg kunne lide, det har resulteret i at jeg længe ikke har kunne spise særlig meget forskelligt, før nu hvor jeg er blevet voksen og synes det er pinligt.

Læste en klumme med annegrete bjarup riis, som brokkede sig over kræsne bøørn og ders forældre. Hjemme hos dem var det forbudt at snakke om mad man ikke kunne lide ved bordet, man måtte bare lægge det til side man ikke havde lyst til. Men de gad ikke give det opmærksomheden ved bordet, og tror det er en meget god taktik ikke at give dem opmærksomheden når der er noget man ikke vil ha (ligesom ved dårlig opførsel, dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.)
Men du kender jo dine piger bedst, så du ved sikkert også om det bare er en periode.

Held og lykke