Så var det tid til ny scanning. Dem får jeg nu hver 2. uge, da de er nogle små pomfritter.
Min søn er på to uger gået fra -13,5% til -6,3% dvs. han vejer 1603 gram 
Min datter er vokset fra -21,1% til - 17,4% dvs. hun vejer 1412 gram 
Det svarer til, at der på 2 uger er kommet i alt 1 kg baby mere i maven. Det er jeg bare super glad for.
Inden jeg fik den dejlige besked, så fik jeg dog en ny bekymring:
Midt i scanningen stoppede hun og sagde, at hun havde en mistanke om, at min pige ikke havde nok fostervand, så hun ville hente en anden, som kunne vurdere det. En anden kom til og kunne konkludere, at pigen kun har et par små søer rundt omkring. Dvs. hun har ikke hele vejen rundt, som min dreng har.
Ihhh.. bliver bare så bekymret. Skal heldigvis derind igen allerede om 2 dage her på fredag. Det var ikke alarmerende, men det kan betyde, at de snart skal ud.
Så nu kan jeg sætte kryds ved forkortet livmoderhals, for små børn og formindsket forstervand.. Ufatteligt!
Derudover så har pigen stadig sin numse nedad, og de regner med at det bliver kejsersnit, da hun er den ledende tvilling.
Selvom hun vender sig, så må jeg nok ikke føde vaginalt. Hvis den ledende tvilling vurderes til 500 gram mindre end nr. 2 tvilling, så skal man have kejsersnit (vidste jeg ikke - kan faktisk ikke huske om det kun var 200 gram, men det må havde været de 500 gram).
Derudover fik jeg at vide at går vandet, så skal jeg smide mig på gulvet lige på stedet.. Så fremover bliver det nogle hurtige ture i Netto... Kan ikke lige se mig selv ligge mellem frugt og grønt og ringe til fødegangen og bestille liggende transport 