.. det er så mig...
som nogle af jer måske ved I ved fik jeg i mandags konstateret halsbetændelse og bi- og kæbehulebetændelse og jeg er på penicillin og smertestillende og hele balladen.
Det er utroligt hvor overmodig man bliver af en smule stærke smertestillende...
En veninde havde inviteret mig med til BombiBitt lagersalg i går og efter først at have været hjemme med Freja, der var syg og så selv syg bagefter trængte jeg bare til luft, så jeg valgte at tage med, selvom jeg ikke var helt på toppen... det var SUPER hyggeligt. Der var ikke for mange mennesker, vi fik tøsefnidret (hun er også gravid og har termin en uge før mig) og nød solen og tog ud og spiste is bagefter...
Så spurgte hun om vi ville have aftensmad med, så min mand kom ud til dem med Freja efter arbejdstid og det var bare vildt hyggeligt. Vi tog hjem 19.30, da Freja skulle hjem og i seng. En helt igennem perfekt dag...
I dag har jeg så brugt hele dagen på at have feber, ryste og føle mig totalt ødelagt... hvorfor pokker blev jeg ikke hjemme og plejede mit helbred????
Lige nu sidder jeg og har totalt ondt af mig selv og venter bare på at klokken bliver lidt mere, så jeg kan tage den næste smertestillende...

Anmeld