Hvad ville I sige.. (Tatovering)

Tynen skriver:

.. Hvis jeres mand kom hjem med en tatovering uden at I havde snakket om det?

Er det ens eget valg eller burde man vende den med "den derhjemme" først?

Og næst; Hvad hvis I ikke brød jer om tatoveringer, men gamalen alligevel vælger at få en?

(Til info skal det lige nævnes at min kæreste til dato ikke har gjort det  - Men han vil SÅ gerne have en tatovering og truer (håber jeg   ) i sjov med at gå ind og få en lavet på hans fødselsdag .. Arhmen, jeg magter det næsten ikke   )

Glemte lige at svare på nr. 2 spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg ville blive spitåndsvag, hvis min mand kom en dag hjem med en tatovering, velvidende jeg ikke brød mig om den form for kropsudsmykning. Hvis han for alvor gik i tatoveringstanker var det mindste han kunne gøre at vende det med mig inden!!!!

Munder skriver:

Glemte lige at svare på nr. 2 spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg ville blive spitåndsvag, hvis min mand kom en dag hjem med en tatovering, velvidende jeg ikke brød mig om den form for kropsudsmykning. Hvis han for alvor gik i tatoveringstanker var det mindste han kunne gøre at vende det med mig inden!!!!

 

Det er ikke for at være rasmus modsat, men jeg forstår bare ikke din holdning til det -Ville du elske din mand mindre af at han fik en tegning på sin krop (som ikke kan vaskes af med sæbe)

linselouise skriver:

Det er ikke for at være rasmus modsat, men jeg forstår bare ikke din holdning til det -Ville du elske din mand mindre af at han fik en tegning på sin krop (som ikke kan vaskes af med sæbe)

Nej det ville jeg ikke, men jeg ville blive rigtig gal og skuffet over at han valgte at gøre det uden min viden og velvidende at jeg absolut ikke synes det er pænt.

Selvfølgelig ville jeg ikke elske ham mindre, men jeg ville heller aldrig selv lave en radikal ændring af mig selv, hvis jeg vidste han var meget imod.

Tynen skriver:

.. Hvis jeres mand kom hjem med en tatovering uden at I havde snakket om det?

Er det ens eget valg eller burde man vende den med "den derhjemme" først?

Og næst; Hvad hvis I ikke brød jer om tatoveringer, men gamalen alligevel vælger at få en?

(Til info skal det lige nævnes at min kæreste til dato ikke har gjort det  - Men han vil SÅ gerne have en tatovering og truer (håber jeg   ) i sjov med at gå ind og få en lavet på hans fødselsdag .. Arhmen, jeg magter det næsten ikke   )

jeg synes det er frækt på manden herhjemme

men jeg vil også sige at jeg håber at han ikke får lavet noget vildt uden at lige vende den med hans bedre halvdel jeg vil  i hvertfald snakke med min kæreste hvis jeg skulle have lavet noget, det er også atid godt med lidt feedback om det nu også ville være pænt osv.

Munder skriver:

Nej det ville jeg ikke, men jeg ville blive rigtig gal og skuffet over at han valgte at gøre det uden min viden og velvidende at jeg absolut ikke synes det er pænt.

Selvfølgelig ville jeg ikke elske ham mindre, men jeg ville heller aldrig selv lave en radikal ændring af mig selv, hvis jeg vidste han var meget imod.

 

Så det er altså mere princippet i at han gør noget som du ikke har godkendt?

Munder skriver:

Glemte lige at svare på nr. 2 spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg ville blive spitåndsvag, hvis min mand kom en dag hjem med en tatovering, velvidende jeg ikke brød mig om den form for kropsudsmykning. Hvis han for alvor gik i tatoveringstanker var det mindste han kunne gøre at vende det med mig inden!!!!

 

Helt enig. Jeg synes bestemt også at det er noget man taler om, når man ved at ens kæreste ikke bryder sig om det.

Jeg syns det er skræmmende du mener at skal kontrollere din mands krop og hvad han skal gøre med den må jeg tilstå 

I et forhold mener jeg at man skal ha plads til at udtrykke sig selv personligt uden at vende og dreje alt med sin partner , specielt når det kun vedrør en selv 

Ikke en eneste af min mands tatoveringer er blevet vendt med mig , og det er jeg helt ok med , det er ham som skal gå rundt med dem jo 

Soap skriver:

Jeg syns det er skræmmende du mener at skal kontrollere din mands krop og hvad han skal gøre med den må jeg tilstå 

I et forhold mener jeg at man skal ha plads til at udtrykke sig selv personligt uden at vende og dreje alt med sin partner , specielt når det kun vedrør en selv 

Ikke en eneste af min mands tatoveringer er blevet vendt med mig , og det er jeg helt ok med , det er ham som skal gå rundt med dem jo 

Kunne ikke have sagt det bedre selv

Soap skriver:

Jeg syns det er skræmmende du mener at skal kontrollere din mands krop og hvad han skal gøre med den må jeg tilstå 

I et forhold mener jeg at man skal ha plads til at udtrykke sig selv personligt uden at vende og dreje alt med sin partner , specielt når det kun vedrør en selv 

Ikke en eneste af min mands tatoveringer er blevet vendt med mig , og det er jeg helt ok med , det er ham som skal gå rundt med dem jo 

Tynen skriver:

.. Hvis jeres mand kom hjem med en tatovering uden at I havde snakket om det?

Er det ens eget valg eller burde man vende den med "den derhjemme" først?

Og næst; Hvad hvis I ikke brød jer om tatoveringer, men gamalen alligevel vælger at få en?

(Til info skal det lige nævnes at min kæreste til dato ikke har gjort det  - Men han vil SÅ gerne have en tatovering og truer (håber jeg   ) i sjov med at gå ind og få en lavet på hans fødselsdag .. Arhmen, jeg magter det næsten ikke   )

Jeg elsker min mands tatoveringer. specielt de sidste to han har fået lavet som er pigernes navne på hver under arm. synes det er så romantisk!!

Ville synes det var okay hvis han lavede en han vidste jeg ville kunne lide og ikke en med en masse farver med mere!