Dicte vil ikke længere falde til ro hos mig om aftenen, som hun ellers gjorde før vaccinen, nu er vi nødt til at lulle hende i søvn i sengen, men det betyder at hun skriger helt hjerteskærende, og det går lige gennem marv og ben hos mig. Jeg får det nærmest fysiskt dårligt, så nu er det Per der putter hende, mens jeg går mig en tur i haven, hvor jeg ikke kan høre hende. Det tager ham ikke mere en ti minutter, og hun græder ikke hele tiden, men det er ti minutter i helvede for mig. Jeg er bare så glad for, at jeg har ham til at hjælpe, og at han er så god og rolig til at putte hende.
Anmeld