Adoptivbørn tager farlige bakterier med ind i landet

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

922 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. juni 2008

Moderator

Profilbillede for Moderator
Fra Nyhedsavisen

Ny undersøgelse afslører en sjælden bakterie hos etiopiske adoptivbørn. Derfor bør alle adoptivbørn, der kommer til Danmark, nu testes for en række eksotiske sygdomme, mener forsker

Mange etiopiske adoptivbørn har kroppen fyldt med en sjælden salmonella-bakterie, der er meget svær at behandle. Vi bør derfor tjekke alle adoptivbørn, der kommer til Danmark, for eksotiske sygdomme.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, hvor man for første gang ser på bakterier i adoptivbørn.

Og det er derfor, at vi straks må få undersøgt adoptionsbørnene ved ankomsten, mener forsker i fødevarebårne-sygdomme Rene Hendriksen fra Fødevareinstituttet i Lyngby.

»Adoptivbørnene kan jo risikere at smitte hele vuggestuen. Den er først gal, når børnene bliver raske smittebærere, og smitter andre børn, forældre, bedsteforældre og folk med et svækket immunforsvar. Dette var tilfældet for flere i udlandet. Vi bør lave reglerne om, så vi automatisk tjekker adoptivbørn fra Etiopien for eksotiske sygdomme samt bakterier, så det ikke går galt. Der har ikke været fokus nok på adoptivbørns medbragte sygdomme,« siger han til Nyhedsavisen.

Alle adoptivbørn, som kommer til Danmark, skal undersøges af en praktiserende dansk læge. Der er dog ingen krav om, hvad lægen skal tjekke.

Ingen ønsker sygt barn

De to danske adoptionsorganisationer Danadopt og AC Børnehjælp har dog sammen med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en kontrolliste over sygdomme til lægen.

»Det er en god idé også at tjekke for denne salmonella-variant. Ingen ønsker jo et sygt barn. Det vil jeg gerne tage op med Sundhedsstyrelsen. Men nu skal man ikke blæse problemet ud af proportioner,« siger direktør Jørgen Ulrich Raunskov fra AC Børnehjælp til Nyhedsavisen.

Flere børn fra Afrika
Foreningen Adoption & Samfund med 3.500 familier med adoptivbørn:

»Jeg synes, at vi skal være opmærksom på den her bakterie. Det er nemlig især fra Afrika, der vil komme flere adoptivbørn de kommende år,« siger næstformand Paul K. Jeppesen.

Forskerne fandt den farlige salmonella i afføringen fra 78 etiopiske adoptivbørn i seks lande, heriblandt Danmark. Sidste år kom 39 børn fra Etiopien til Danmark ifølge Adoptionsnævnet - og antallet stiger kraftigt.



Læs mere her

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.