Så kom dagen hvor vi var til en kønsscanning. Vi fik at vide det blev en pige. Jeg var/er bare så lykkelig. Kæresten derimod kunne jeg godt mærke blev lidt stille. Vidste godt kan inderligt håbede på en dreng, og ikke rigtig har haft i hovedet at det også kunne blive en pige, selvom jeg påmindede ham om dette. Bagefter spurgte jeg om han overhovedet var glad, da jeg synes han var så stille og ikke rigtig virkede så glad som jeg. Han indrømmede at han havde ønsket sig en dreng, men han lige skulle synke det ikke blev sådan. han havde set frem til at spille fodbold og alle de drengeting. Da han ringede rundt bagefter og fortalte det virkede han ligeglad og skuffet i stemmen.
Føler mig bare virkelig såret, og synes det er så strengt overfor vores kommende lille pige den måde han opfører sig på. Det er da fuldstændig om det er en pige eller dreng. Bare barnet er sundt og raskt.
Tror mange mænd går og "håber", at de skal være til en dreng, som de kan spille fodbold med og lave "drenge-agtige ting" med!!! MEN.... tror nu ikke, at det handler om, at de vil elske deres datter mindre når hun kommer, tror nærmere, at det er fordi, at de meget bedre kan forholde sig til et barn af samme køn som dem selv!!! 
Herhjemme talte vi meget om, hvad nu hvis det blir en dreng, og hvad nu hvis det bliver en pige!!! Vi var begge 100 procent sikre på,, at det var en pige, hvilket det også viste sig at være!! 
Min mands kommentar, da vi fik at vide, at det er en pige, der gemmer sig derinde var.... "puha... - hvis det nu havde været en dreng, så var det kun hans lille tissemand vi sku bekymre os om - nu hvor det er en pige, er det alle andres tissemænd, vi skal bekymre os om..." hahah 
Men hold da op.... han er bare såååå glad og stolt!!! Som han siger:
"Hvor der kommer en konge ind, kommer en prinsesse ud!!! "
Din kæreste skal nok vænne sig til tanken, og blive en kærlig og stolt far til jeres lille pige!!! 
Mange hilsner fra Lea, som selv venter den deeeeeeeejligste lille pige!!!
