er det okay??

Jeg er stopfyldt med hormoner og er det mig der overreagere når :

Man ikke længere føler sig værdsat eller at man er den eneste ene?

når man ikke for stillet sit behov, men han gør det selv?

når man ikke snakker sammen men kører hver sit liv over computeren?

Hvad ville i gøre ????

skal man bare tænke det går i sig selv og lade det stå til? eller tage en weekend ved en veninde og få luft?

+ manglende søvn, måske forværre det hele lidt ?

 

mariaogmarcus skriver:

Jeg er stopfyldt med hormoner og er det mig der overreagere når :

Man ikke længere føler sig værdsat eller at man er den eneste ene?

når man ikke for stillet sit behov, men han gør det selv?

når man ikke snakker sammen men kører hver sit liv over computeren?

Hvad ville i gøre ????

skal man bare tænke det går i sig selv og lade det stå til? eller tage en weekend ved en veninde og få luft?

+ manglende søvn, måske forværre det hele lidt ?

 

Tror i hvert fald at I skal prøve at tale lidt op det. Hvor du så prøver at være både pædagogisk og diplomatisk - hvis du ved, at dine hormoner har en tendens til at løbe af mig dig. Ang. samvær - nogle mænd har svært ved at være sammen med gravide kærester, hvis det er tilfældet her, så var det måske lettest, hvis du prøvede at acceptere det, da det er synd at sætte alt over styr pga det. Samtidig så husk på, at den slags mænd også kan ha' svært ved fødsler, så tænk over, hvor du placerer ham under det forløb. Jeg lyder måske helt old school, men har en del mandlige venner, som har betroet mig ting og sager...

KaMa skriver:

Tror i hvert fald at I skal prøve at tale lidt op det. Hvor du så prøver at være både pædagogisk og diplomatisk - hvis du ved, at dine hormoner har en tendens til at løbe af mig dig. Ang. samvær - nogle mænd har svært ved at være sammen med gravide kærester, hvis det er tilfældet her, så var det måske lettest, hvis du prøvede at acceptere det, da det er synd at sætte alt over styr pga det. Samtidig så husk på, at den slags mænd også kan ha' svært ved fødsler, så tænk over, hvor du placerer ham under det forløb. Jeg lyder måske helt old school, men har en del mandlige venner, som har betroet mig ting og sager...

tak

bestemt ikke old , var bare sådan itvivl, vil gerne gøre rigtigt end bare at tabe hovedet...

Tag en snak med din mand inden det går i hårdknude... Aftal at I sætter jer sammen når jeres søn er lagt i seng og så tal om hvordan du har det. Det er slet ikke sikkert han ved det.