1-årig´s hysteri ender med besvimelse

Jeg har min lille dreng  der lige er fyldt et år som er begyndt når han blir ked af det eller hys at glemme at trække vejret, han græder og græder til der ikke er mere luft men er åbenbart ikke i stand til at tage en indånding derfor bliver han helt hvid og blå i hovedet hvorefter han besvimer i mine arme mens hans små øjne vender det hvide udad..

Jeg er helt ude af den, jeg synes det er så uhyggeligt.. Jeg ved at det forekommer hos visse børn men søger nok bare nogle at snakke med det om..

Er der nogen af jer der har oplevet det same hos jeres guldklumper og hvad gjorde i ??

Det lyder da godt nok ubehageligt både for jer og for ham!

Næste gang det sker, så prøv at puste ham i hovedet, det plejer at stoppe "hysteriet" og få barnet til at huske at trække vejret igen...

Ja, jeg har også hørt at man kan puste dem i munden. Det lyder bestemt ikke sjovt.

Ja jeg har prøvet det og nogle gange virker det og andre desværre ikke..

Synes bare det er så uhyggeligt !!

Puha jeg ville da panikke totalt. Jeg passede engang en dreng på 3år der også græd på den måde, men vi råbte altid lidt højt til ham TRÆK VEJRET TRÆK VEJRET og til sidst gjorde han det. Uha... Har du snakket med jeres læge om det?

Vores datter på 15 mdr. har også længe haft skrigeture, hvor hun "glemte" at trække vejret. Hun bliver helt blå, men er endnu ikke besvimet af det. Da vi nævnte det for vores læge, sagde han, at det er meget normalt, at de gør det og også, at de besvimer af det. Så du kan tage det ganske roligt, det er ikke farligt, men selvfølgelig meget ubehageligt. Men så snart han besvimer, slapper kroppen af og han trækker automatisk vejret igen. Du skal bare sørge for, at holde ham, når det sker, så han ikke slår sig, hvis han besvimer. Andet er der ikke, du kan gøre. Det med at puste i munden, virker heller ikke altid her...

Jeg blev her til formiddag ringet op af dagplejen og han havde igen haft et "anfald" hos hende hvilket hun selfølgelig synes var meget ubehageligt, jeg fik fat i vores læge for bryder mig ikke om tanken om at jeg evt kunne komme til at gøre noget der gjorde det hele værre midt i panikken..

Fik en tid til middag og hun kiggede ham efter og sagde at det "kun" var hysteri men at hun godt vidste hvor uhyggeligt det er at være vidne til men at jeg skulle forsøge at forholde mig så roligt som muligt og at det med at puste ham i munden, råbe højt osv ikke nyttede en dyt..  Hun lovede mig at han ville begynde at trække vejret på et tidspunkt meeeeen....

Ja, jeg har også sådan en hysterisk knægt.. (har han efter sin far )

Han er så 3½ og har gjort det ihvertfald det sidste år. Og der er ikke noget at gøre. De skulle vokse fra det og de er kun væk få sekunder, så det er ikke noget de tager skade. Bare tag det helt roligt og sørg for at holde ham, så han ikke falder.

Min dagplejer oplevede det også og fik endda tilbudt psykologhjælp af kommunen. Og det er også ubehageligt og jeg bliver forskrækket hver gang stadig, selvom det sker sjældnere og sjældnere.

Held og lykke med ham og knus herfra.

Irene

Malvog skriver:

Jeg har min lille dreng  der lige er fyldt et år som er begyndt når han blir ked af det eller hys at glemme at trække vejret, han græder og græder til der ikke er mere luft men er åbenbart ikke i stand til at tage en indånding derfor bliver han helt hvid og blå i hovedet hvorefter han besvimer i mine arme mens hans små øjne vender det hvide udad..

Jeg er helt ude af den, jeg synes det er så uhyggeligt.. Jeg ved at det forekommer hos visse børn men søger nok bare nogle at snakke med det om..

Er der nogen af jer der har oplevet det same hos jeres guldklumper og hvad gjorde i ??

Er rigtig ubehageligt.

Min mosters mands søn gjorde det hver gang han blev sur, så endte det med at han besvimede eller når han græd. Og var næsten en vane for dem til sidste.

Ved dem hjalp det nogle gange at ruske ham lidt, men var de ik så vilde med for folk kiggede jo når de gjorde det.

Men min moster siger at det var bedre han besvimede og så kunne få luft i stedet for at stå og ik kunne trække vejret.

Tak for at dette er blevet taget op; jeg har lige oplevet det for første gang med min temperamentsfulde datter på 19 mdr, hun skreg sig også blå og forsvandt så et øjeblik... FUCK hvor bliver man bange! Så nu er jeg blevet beroliget ved at læse nogle rigtig gode svar herinde -TAK I gode mødre!