For et år siden...

... lå jeg i min seng og havde veer der gjorde nuller naller. Det er så mærkeligt at tænke på at det nu er et år siden at Carlas fødsel gik i gang og at jeg de næste mange timer lå og tog de mest dybe indåndinger og de mest langsomme udåndinger (lige som jeg havde lært det til fødselsforberedelse. he he). Vi ringede efter svigerforældrene klokken 22 og de hentede os med det samme. Jeg kan huske jeg var overbevist om at min svigerfar ville gå lidt i panik over alle mine smertelyde, men han var helt rolig og sørgede for at køre forsigtigt over alle bump... Da vi kom ud til sygehuset fik Casper og hans mor fat i en kørestol til mig for jeg kunne slet ikke gå af smerte og så fik vi at vide hvor vi skulle køre hen (troede vi) for de havde sendt os op til barselsgangen. Ja HALLO der er lige noget der skal ud først! Ned på fødegangen i stedet. He he. Her blev vi mødt af den mest hippie-agtige jordemoder som syntes det bare var så smukt at føde og at nu skulle jeg huske at det var MIN fødselsoplevelse og hvis jeg ville kravle rundt nede på gulvet gjorde jeg bare det. He he. Hun smuttede så kl 24, da der var vagtskifte. Jeg fik endnu en sød jordemoder som støttede mig igennem alle veerne. Casper lagde sig til at sove på fødebriksen! He he. Jeg kan huske jeg troede jeg ville få et eller andet GODT imod smerterne og jeg spurgte om jeg måtte komme i karret: Eeeej det var ikke endnu jeg skulle det. Hvad så med lattergas??? Eeeej det er heller ikke nu, men jeg kan da lave nogle varme omslag! Ja tak for lort. HE he. Men de hjalp da! Og så fik jeg lagt en nål i hovedbunden som skulle hjælpe med at veerne gjorde mindre ondt men var mere effektive. Det blev de men ikke med færre smerter. Nu havde jeg så INGEN pause mellem veerne. Av av av. Det var sgu hårdt. SÅ kom jeg i karret. Men det tog mig vældig lang tid at komme op i det for jeg kunne kun ligge på siden. Hver gang jeg kom om på ryggen gjorde det SINDSSYG ondt. Det var dejligt at komme i karret og mærke det varme vand, men da næste ve tog til kunne jeg slet ikke finde mig til rette og jeg måtte under møje og besvær komme op igen og nu skulle jordemoderen undersøge hvor åben jeg var. 10cm!!!  Det var lykken at få det at vide. Men jeg måtte ikke presse endnu. Jeg skulle gispe for hovedet var ikke helt nede. Klokken var nu 8 og nu skulle den jordemoder så hjem og der kom en ny+en jordemoder-studerende. NU skulle jeg til at presse!!! Jaaaaa! Og jeg måtte få lattergas! Endnu mere jaaaa Og jeg gjorde mit bedste med at presse!!! Da der var gået en time og Carla stadig ikke havde meldt sin ankomst tilkaldte de en læge som mente at jeg skulle have lidt hjælp med en sugekop. Den blev lagt og jeg pressede det bedste jeg havde lært mens Casper heppede som en vild og ud kom den smukkeste lille pige og tårerne løb ned af begge vores kinder. Fantastisk oplevelse som jeg altid vil se tilbage på som noget af det mest utrolige jeg har været igennem. Og Carla er det bedste der er sket i mit liv. Jeg elsker hende mere end noget andet!!! Det er skønt at være mor!

Glæder mig sådan til at vække hende i morgen med flag og sang!

Smukt

Kan godt forstå du glæder dig,der er næsten ikke noget større end den første fødselsdag.Håber I begge får en dejlig dag,vejret er i hvert fald med jer...og at I er raske,ikke desto mindre

Pernilleh skriver:

Smukt

Kan godt forstå du glæder dig,der er næsten ikke noget større end den første fødselsdag.Håber I begge får en dejlig dag,vejret er i hvert fald med jer...og at I er raske,ikke desto mindre

Ja vejret skal blive skønt, men det kan heller ikke blive andet med den dejlige unge! He he... Ja jeg lyder lidt som en søløve, men så længe Carla er rask går det nok...

uuuuuh Michella! imorgen er det Carlas fødselsdag! hun bliver 1ÅR! det er VILDT!

michella80 skriver:

... lå jeg i min seng og havde veer der gjorde nuller naller. Det er så mærkeligt at tænke på at det nu er et år siden at Carlas fødsel gik i gang og at jeg de næste mange timer lå og tog de mest dybe indåndinger og de mest langsomme udåndinger (lige som jeg havde lært det til fødselsforberedelse. he he). Vi ringede efter svigerforældrene klokken 22 og de hentede os med det samme. Jeg kan huske jeg var overbevist om at min svigerfar ville gå lidt i panik over alle mine smertelyde, men han var helt rolig og sørgede for at køre forsigtigt over alle bump... Da vi kom ud til sygehuset fik Casper og hans mor fat i en kørestol til mig for jeg kunne slet ikke gå af smerte og så fik vi at vide hvor vi skulle køre hen (troede vi) for de havde sendt os op til barselsgangen. Ja HALLO der er lige noget der skal ud først! Ned på fødegangen i stedet. He he. Her blev vi mødt af den mest hippie-agtige jordemoder som syntes det bare var så smukt at føde og at nu skulle jeg huske at det var MIN fødselsoplevelse og hvis jeg ville kravle rundt nede på gulvet gjorde jeg bare det. He he. Hun smuttede så kl 24, da der var vagtskifte. Jeg fik endnu en sød jordemoder som støttede mig igennem alle veerne. Casper lagde sig til at sove på fødebriksen! He he. Jeg kan huske jeg troede jeg ville få et eller andet GODT imod smerterne og jeg spurgte om jeg måtte komme i karret: Eeeej det var ikke endnu jeg skulle det. Hvad så med lattergas??? Eeeej det er heller ikke nu, men jeg kan da lave nogle varme omslag! Ja tak for lort. HE he. Men de hjalp da! Og så fik jeg lagt en nål i hovedbunden som skulle hjælpe med at veerne gjorde mindre ondt men var mere effektive. Det blev de men ikke med færre smerter. Nu havde jeg så INGEN pause mellem veerne. Av av av. Det var sgu hårdt. SÅ kom jeg i karret. Men det tog mig vældig lang tid at komme op i det for jeg kunne kun ligge på siden. Hver gang jeg kom om på ryggen gjorde det SINDSSYG ondt. Det var dejligt at komme i karret og mærke det varme vand, men da næste ve tog til kunne jeg slet ikke finde mig til rette og jeg måtte under møje og besvær komme op igen og nu skulle jordemoderen undersøge hvor åben jeg var. 10cm!!!  Det var lykken at få det at vide. Men jeg måtte ikke presse endnu. Jeg skulle gispe for hovedet var ikke helt nede. Klokken var nu 8 og nu skulle den jordemoder så hjem og der kom en ny+en jordemoder-studerende. NU skulle jeg til at presse!!! Jaaaaa! Og jeg måtte få lattergas! Endnu mere jaaaa Og jeg gjorde mit bedste med at presse!!! Da der var gået en time og Carla stadig ikke havde meldt sin ankomst tilkaldte de en læge som mente at jeg skulle have lidt hjælp med en sugekop. Den blev lagt og jeg pressede det bedste jeg havde lært mens Casper heppede som en vild og ud kom den smukkeste lille pige og tårerne løb ned af begge vores kinder. Fantastisk oplevelse som jeg altid vil se tilbage på som noget af det mest utrolige jeg har været igennem. Og Carla er det bedste der er sket i mit liv. Jeg elsker hende mere end noget andet!!! Det er skønt at være mor!

Glæder mig sådan til at vække hende i morgen med flag og sang!

Uhh stor dag imorgen... Dejlige billeder.. Suk de bliver så storer, så hurtige...

1 år går bare så hurtigt.. Tingene skete "lige igår", og alligevel bliver det hurtigt "for længe siden" .....Tiden er en underlig størrelse!

TILLYKKE med hende (om ganske få timer). Stort tillykke med 1-års dagen.

Tak allesammen. Ja LIGE PLUDSELIG er der gået et år og jeg er sikker på at om en uges tid skal hun i børnehave.... Eller sådan føles det nok når den tid kommer! Uha altså!!! Kan slet ikke nå at nyde hende nok!