Jeg hader mig selv!

Jeg hader at være gravid! Jeg har kvalme, er konstant svimmel og har så også lige bækkenløsning! Udover det, er jeg seriøst det sureste løg - det hele kan gå fint og så pludselig knækker filmen bare! Jeg råber og sviner alle folk omkring mig! Jeg kan blive irriteret over alt, ja selv de mindste ting!

Min kæreste er så sød og forstående og det samme er min mor og bror egentlig også! Alligevel sviner jeg dem til og bebrejder dem, at jeg har det skidt! Jeg ved godt det er forkert og bliver vildt ked af det, når jeg kan se, at jeg sårer mine kære!

Jeg hader mig selv! Har ikke lyst til at være sådan! Nu må lillepigen bare gerne snart komme ud!

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg - jeg skulle nok bare have det ud

Jamen du er jo bare så normal og helt vildt gravid... Søde dig, det brev du her har skrevet skal du næsten skrive til din søde familie også - så forstår de uden tvivl hvad det er du går igennem... Selvfølgelig er det IKKE sjovt at være dårlig og have smerter så skal der altså ikke meget til at filmen knækker...

Op med humøret og nyd det skønne vejr og sig til dig selv det er OKAY at have det skidt når det hele er noget L...

Kæme knus og meget forstående tanker fra en mor der har været igennem dit helvede 3 gange ! FØLER MED DIG...

Du er ikke den eneste! jeg var akkurat lige sådan i min første graviditet og det var rigtig irriterende! Men det forsvinder, i denne graviditet har det været stik modsat  Det skal nok gå!

Dejligt opmunterende, at jeg ikke er Palle alene i verden! Jeg må være forfærdelig at være sammen med! 8 uger endnu og så vender tingene forhåbentlig!

Jeg er blevet en værre brokrøv og efterfølgende tudeprinsesse på det sidste! Bitcher over alting og efterfølgende fortryder jeg og sætter mig til at tude!

En ustabil tikkende bombe, det er hvad jeg er!

Tak for det søde ord!

Det er helt normalt - når man har prøvet det giver alle de jokes om gravide kvinder som monstre pludseligt mening.

En stor del af det er hormoner og resten er fordi det er hårdt ad h****** til at være gravid - det går over.

Du skal være forberedt på at det for en del bliver værre en kort overgang efter fødslen, fordi hormonbalancen rykker sig helt vildt igen, og oven i alle de der lede hormoner kommer søvnmangel og 117 bekymringer over om man gør det godt nok, og om der nu sker babyen noget... meget af det er totalt irrationelt, men tankerne kommer ikke desto mindre. Trøst dig med at det også er helt normalt og det går over.

Du kan prøve at fortælle din kæreste og din familie at du er ked af at du er sådan, men du kan ikke gøre noget ved det og at du ikke mener alt det du får sagt, du kan bare ikke stoppe dig selv.

og husk alle forældres mantra: DET GÅR OVER!!!