Fra NyhedsavisenPædagogernes fagforbund BUPL kom ud af strejken med et forlig, der giver 30 millioner kroner ekstra i løn til medlemmerne. Men prisen var høj. 347 millioner kroner.
Så meget kostede det pædagogernes fagforbund BUPL. at over 13.000 af forbundets pædagoger strejkede i fire uger. Det skriver forbundets fagblad, børn & Unge.
Til bladet siger hovedkasserer i BUPL, Flemming Brøgger Andersen:
- Beløbet bygger på, hvad vi estimerer, at vi har udbetalt i strejkeunderstøttelse til 13.420 strejkende pædagoger.
Medlemmerne har ekstraordinært betalt 51 millioner kroner i form af tre måneders strejkekontingent på 300 kroner om måneden, men ellers skal hullet i kassen dækkes ind frem overenskomstforhandlingerne om tre år. BUPL's hovedbestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvordan de tabte midler skal hentes ind, men en af mulighederne er fortsat at opkræve medlemmerne strejkekontingent.
- Almindelig hovedregning siger mig, at så vil medlemmerne skulle betale cirka 100 kroner ekstra om måneden de næste tre år. Man kunne også vælge at finde besparelser på forbundskontoret, hvor vi allerede har indført ansættelsesstop. Vi skal ikke lukke fagforeninger, men det er klart, at over 300 millioner kroner får man ikke ind ved at spare en kampagne væk eller skrue ned for forplejningen til et medlemsmøde, siger Flemming Brøgger Andersen til Børn & Unge.
Resultatet af strejken blev i alt 30 millioner kroner ekstra i lønposerne.
Læs mere her
Anmeld