er knust....

Min kæreste har forladt mig jeg er gravid abort er ikke en mulighed er helt knust...

nogen der har prøvet det samme

AA10 skriver:

Min kæreste har forladt mig jeg er gravid abort er ikke en mulighed er helt knust...

nogen der har prøvet det samme

Åh nej... 

Jeg har ikke prøvet det, men du skal have et kram!

Har du et netværk, der kan hjælpe dig lidt?

 Det er da godt nok noget træls noget. Jeg sender en masse kram og trøst. Er der ingen mulighed for at han kan komme tilbage?? nu da i skal have barn sammen!

Håber du får det hele til at fungere og der er heldigvis rigtig mange der klare det rigtig flot som alenemødre og får en ny kæreste også der behandler barnet som sin egen. Håber bare det bedste for dig.

AA10 skriver:

Min kæreste har forladt mig jeg er gravid abort er ikke en mulighed er helt knust...

nogen der har prøvet det samme

Har ikek selv prøvet det men du er ikke den eneste alene mor og bliver heller ikke den sidste. Ja det var så ikke dit valg men du skal da være sammen med en som er der for dig og dit barn og ikke en klaphat. Så hellere at det er nu (hvor du står bedre mht. statsforvaltningen mm) end at når du skal have tid og overskud til dit barn at han så smider bomben der.

Det skal nok gå altsammen. Det klarer du fint.

tak for jeres søde svar... jeg ved ikke hvordan det ender er bare helt færdig

har heller ikke prøvet det, men han er da heller ikke det værd, jeg håber du har nogen at støtte dig til for er sikker på det vil hjælpe en del, også er jeg sikker på du nok skal klare den, selvom der sikkert ikke er meget man kan sige for at gøre din situation nemmere så vil jeg da lige sende et kram og sige op med humøret du er bedre tjent uden ham så

Øv den må være hård at sluge. Jeg håber og tror på, at du nok skal komme stærkt igennem det. Selv om det hele ser sort ud lige nu, er jeg sikker på at du sagtens kan klare at være alenemor.Og ham faren til barnet, han ved virkelig ikke hvad han går glip af.

Jeg håber du har et netværk du kan trække på? Ellers er vi ihvertfald mange herinde som gerne vil lytte.

Kæmpe krammer til dig herfra.

tak skal i ha.... jo jeg har heldigvis en god familie som kan hjælpe mig.. kan bare ikke forstå det hele hvad jeg har gjort ham dette er sket fra den ene til den anden dag

Dét kender jeg godt... Desværre...

Min kæreste smuttede da jeg var 19+4, altså da jeg var knap halvvejs i graviditeten... For mig var det også meget pludseligt, jeg havde godt nok haft på fornemmelsen i en uge at alt ikke var okay, men han havde igen og igen forsikret mig om at alt var okay, og selv om morgenen, hvor han slog op om eftermiddagen, sagde han at han elskede mig og vores barn...

Det gør bare pisse ondt og man står bare og føler sig som et stort spørgsmålstegn - hvad skete der lige der?!!! Som om man har fået et slag hvor det gør allermest ondt...

Jeg har holdt mig selv oppe ved at tænke på mit barn, vores søn... Min søn vil jo til ENHVER tid være vigtigere end min xkæreste, og min søn vil jo altid betyde SÅ meget mere, end nogen som helst kæreste... Og dét har holdt mig oppe og jeg har alligevel haft en dejlig graviditet, og har kunnet nyde den, for det skulle det skvat til faren ikke have lov at tage fra mig!! (jeg er 33+4 idag)

En god veninde har fået lavet en sparkedragt til min søn, med skriften : MIN MOR ER SEJ, MIN FAR ER ET KVAJ!!!!!!!

Sender dig mange

Håber du kan holde modet og humøret oppe, og tænke på det fantastiske barn du har indeni dig