Mit liv er ændret, men hvad med min kæreste??

Allerførst tillykke med dit nye liv. Det må være skønt at opleve. Har selv oplevet noget lignende, det var bare en depression det handlede om.

Hvor må det være svært pludselig at se med andre øjne på din kæreste. Men måske har du været for god af dig og tænkt for meget på hans behov i stedet for dine egne.... Det er bare en tanke. Måske er det på tide at du tænker på dig selv og dit barn. Siger ikke at du skal forlade ham, men måske skulle du begynde at sætte nogle grænser og anerkende dig selv og dine følelser. Puh ha det lyder sku helt psykolog agtigt. Det var ikke meningen.

Livet er for kort til at leve et middelmådigt liv, det er i hvert fald min holdning. Når noget føles forkert er man nødt til at handle på det, ellers kommer der en dag hvor du kigger tilbage og fortryder.

Pøj pøj med det

hc=k skriver:

Hej alle jer der kigger med.

 

Jeg er startet med at tage noget medicin som hjælper mig fordi jeg har ADHD, det ændre jo så hele mit liv og hele den måde jeg ser verden på. Det er en meget underlig oplevelse, men det er også rigtig dejligt at opleve en verden der er meget smukkere end man har set den før. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i næsten 5 år, vi bor sammen og vi har et barn sammen. Indtil nu har jeg være vandvittigt forelsket i min kæreste, jeg har virkelig følt at jeg ikke har kunnet leve uden ham og forgudet ham lige meget hvor dum han har været og han har virkelig været en røv mange gange. Nu ser det hele anderledes ud!
Jeg føler bare ikke den der kriller fornemmelse i maven længere, jeg synes ikke at han er så fantastisk som for bare 3 uger siden og han irretere mig i hans væremåde fordi han bare forventer at jeg gør ALT for ham. Jeg føler at jeg har været blind.

Jeg kan ikke forvente at han ændre sin personlighed eller hele sit liv bare fordi jeg ændre mit, eller kan jeg ????

Jo det kan du da vel godt. Jeg ser et parforhold mere som et parløb. Man vælger til og fra i samråd med hinanden. Hvis konsekvenserne af de valg virker for store jamen så må man evt. revidere sit parforhold for så er det ikke længere et parløb. Det siger sig selv i øvrigt at begge parter skal lave kompromiere. Sagt lidt i sjov så er de bedste kompromier dem hvor begge parter er lidt utilfredse

Du har fået et nyt syn på livet men din kæreste har endnu ikke opdaget det. Så må du være den gode kæreste at fortælle ham det. Og derefter må du træffe din beslutning ud fra hvad han siger

Jeg tror det tager tid, både fordi du føler dig som en anden person, men også fordi dit livssyn har ændret sig.. din kæreste derimod har ikke gennemgået den forandring, så det vil jo tage tid for ham at lære dig at kende igen.. og vil netop den anerkendelse og påskønnelse af dig nu, vil det måske give dig følelsen tilbage.. jeg er stræk tilhænger af at kæmpe for forholdet (især hvis der er børn indblandet), de mener jo faktisk at p-piller kemisk ændrer den udvælgelsesmetode vi bruger når vi vælger mage, så når man får medicin sker der jo en kemisk ændring (i hvert fald med den medicin du tager, så vidt jeg husker) i hjernen, så jeg tror du skal give det tid og plads og se om du ikke bliver forelsket i ham igen.. 

men selvfølgelig kan det ske at du ikke får følelser for ham igen, men syntes man skal arbejde på forholdet, og dette er jo en oplagt mulighed for at lave nogle ændringer i jeres forhold, så I begge bliver glade i forholdet og for hinanden..