Hvor længe skal vi vente?!?!?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.318 visninger
6 svar
0 synes godt om
21. juni 2010

Nymor

Hej piger

Vi mistede sidste år i november vores lille Reje i ca. 10. uge og efter et par måneder, hvor vi var ret nede og slikkede vores sår, kastede vi os over projekt baby igen.

Min cyklus blev hurtigt helt normal igen med en menstruation, man næsten kan sætte uret efter, men derudover er der ikke rigtig sket noget. Jeg synes især sidste gang inden jeg fik min menstruation, at jeg var særdeles "emotional" og havde meget ømme bryster (lidt ligesom da jeg var gravid), men jeg fik desværre min menstruation alligevel.

Så - nu er der gået omkring et halvt år, hvor vi har prøvet, og vi vil så gerne have, at der snart sker noget. Vi har bevidst undgået at begynde at tage ægløsningstests/måle temperatur mv., fordi vi ikke vil stresse min krop for meget med alt for meget fokus, men helt ærligt, så ER der jo bare meget fokus på det alligevel.

Hvor længe har I andre ventet? Hvad gør I for at fremskynde, at der sker noget?

Hjææææælp!

Kh mig  ;o)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. juni 2010

XXSS

Jeg fik en SA i dec. ca. (så var ikke lige så langt som dig), og gik derefter til noget akupunktur/zone/kinesiologi - hun sagde din krop er klar efter 3-4 måneder og præcis 3-4 måneder efter blev jeg gravid, endda samme uge som jeg havde menstruation. Så prøv jer frem igen når du er klar.. Ingen stress eller jag. så det kan lade sig gøre

Anmeld

21. juni 2010

Nymor

Kære Tanja

Mange tak for svaret! Jeg har før hørt om, at især akupunktur skulle være godt, hvis man gik rundt og gerne ville være gravid. Hvor gik du til akupunktur m.m henne?

Mange hilsener  ;o)

Anmeld

22. juni 2010

Rødhætte

Har prøvet i snart 6 mdr.. Jeg har desværre en meget lang cyklus, så har kun haft min mens 4 gange siden. Hvad skulle akupunktur være godt for?

Anmeld

22. juni 2010

Muffinmus

Du kan nok ikke gøre ret meget andet end at væbne dig med den frygtede tålmodighed.... at prøve 6 gange er jo ikkemange gange efter i har mistet..kan godt være det er 6 mdr, men kun 6 sølle gange i har givet dig krop i forsøget på at lave en sund baby der bliver derinde.

OG ja, ventetiden kan være endnu værre hvis man først har mistet. det ved jeg alt om, men det er ens eneste måde at blive gravid på jo:-)

Vi prøvede i 2 ÅR efter min MA før jeg blev gravid igen......

Anmeld

22. juni 2010

Bavianis

Hej Nymor!

Vi har selv mistet i april, og er nu gået igang igen. Jeg har købt noget der hedder Fructus Femina på internettet. Jeg har fået det anbefalet af en anden bruger herinde, der selv brugte det efter en SA - og vupti så var der gevinst!

Det er et homøopatisk middel, hvor du skal tage nogle dråber 3x dagligt. Det anvendes af fertilitetsklinikker, og skulle bevirke, at dine slimhinder i livmoderen bliver mere svampede og dermed frugtbare - af den grund kaldes det også "Babyklister".

Med det navn er der vel ingen grund til ikke at prøve det???

Knæk og bræk!

Anmeld

23. juni 2010

Nymor

Hej med jer!

Mange tak for svar. Jeg skal nok væbne mig med tålmodighed - og Fructus Femina ...! Tænker, at det umuligt kan skade noget, når det er homøopatisk.

Jeg tror nok, at akupunktur skulle "åbne lidt op" for passagen rundt omkring i kroppen - blandt andet i underlivet.

Jeg har i hvert tilfælde bestilt tid hos én i morgen, så nu må vi altså igang med Projekt Baby for real nu!

Knus   ;o)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.