Hjælp til forståelse om aften

Vi har en 14 dage gammel dreng, sund og rask

I løbet af hele dagen køre det supert, sove, amme, lege og putte osv. Intet galt, ingen skrigeri ingen ting.

En dejlig nem dag og også om natten

Hver eneste dag mellem kl 18.00 - 21.00, når han er vågen mellem det tidspunkt, sker der noget

Hvis han har spist, skiftet ble, så begynder drengen at gå i skrig i en halv til 1 time hvor ingen af os forældre kan trøste ham, han spjætter med arme og ben og skriger total i vilden sky

den er sikker hver aften

Kan det være aften kolik ?

eller hvad ?

vi ville meget gerne blive klogere på problemmet

tak for hjælpen

Det gjorde min dreng også. rigtig hårdt. Det eneste de rhjalp her var at sige som en bil

Jeg fik af vide at det var meget normalt at se ved nogle børn. Hvis de havde svært ved at kunne klare alle de indtryk de har fået i løbet af en dag osv

Det siges at børn med kolik skriger uafbrudt ca. 4 timer om dagen. Men mon ikke bare han har uro reelt luft i maven. Prøv at bøvse ham godt og grundigt sætte ham - masserer maven i urets retning. Det hjælper sommetider, for at tarmene kan give slip på luften. Umiddelbart tror jeg ikke det er kolik. (men jeg skal da ikke sige det 100%). Jeg tror bare også at det havde været på andre tidspunkter så.

Hos os hjalp det at synge og vugge, når hun lå på armen med maven ned af, så ansigtet var på venstre arm mod albuen og hånden så holdte ved numsen.. men hos mig var det dog flere timer hver dag og på alle tidspunkter af dagen - tror også bare det er for mange indtryk eller måske hans måde at sige at han var træt for lidt siden, måske prøve at lægge ham noget før.. men nu er han jo heller ikke særlig gammel og der sker jo små spring hele tiden i starten, så det er nok bare en periode.. men ja sjov det er den ikke.. 

Jeg har tre børn og alle tre havde i de første måneder af deres liv et stort behov for at amme hele aftenen i det tidsrum, du nævner. Jeg sad med dem hele aftenen og ammede dem. De sov også noget af tiden imens og imellem amningerne, men jeg kunne ikke lægge dem fra mig, de ville KUN ligge ved mit bryst (og derfor fik de også ble, INDEN jeg begyndte at amme om aftenen).
Jeg tror, det handler om tryghed, tæt, tæt kontakt ved dagens slutning og om at "tanke op" til natten.

Måske kunne det også være hans behov?

Hvis ikke, kunne I prøve at svøbe ham for at få ham til at falde til ro. I starten kan de små babyer godt blive forskrækkede over deres eget skrig og de spjættende arme og ben, så hvis man svøber og dermed holder kroppen i ro, samtidig med at man bevæger barnet rytmisk og med beroligende lyd (som fx en bil, som en har svaret eller en høj sshhh-lyd), så kan det måske hjælpe.

Jeg ville også prøve at svøbe ham og så havde vi STOR succes med at tænde for emhætten og stå ude ved den og vugge hende i vores arme. Hun faldt meget hurtigt i søvn når den blev tændt!

Ihh hvor jeg føler med jer, da vores pige var på omkring samme alder der gjorde hun det samme, intet hjalp, men det er er åbenbart meget normalt, og det er kun en periode på ca, 14 dage 3 uger.. så det er bare om at holde ud..

Det kommer sig af alle de nye indtryk han får hver dag, det siger min sundhedsplejerske i hvert fald..

Op med humøret, det var ikke så længe

Tror det er meget normalt, sådan har det været med min datter og alle andre spædbørn i min familie.

Det hjalp for os, at svøbe hende, og vugge hende i armene...

Men lyden af emhætte, opvaskemaskine eller lignende skulle osse virke beroligende... (lidt som lyde inde i maven)

Stine_Winther skriver:

Jeg har tre børn og alle tre havde i de første måneder af deres liv et stort behov for at amme hele aftenen i det tidsrum, du nævner. Jeg sad med dem hele aftenen og ammede dem. De sov også noget af tiden imens og imellem amningerne, men jeg kunne ikke lægge dem fra mig, de ville KUN ligge ved mit bryst (og derfor fik de også ble, INDEN jeg begyndte at amme om aftenen).
Jeg tror, det handler om tryghed, tæt, tæt kontakt ved dagens slutning og om at "tanke op" til natten.

Måske kunne det også være hans behov?

Hvis ikke, kunne I prøve at svøbe ham for at få ham til at falde til ro. I starten kan de små babyer godt blive forskrækkede over deres eget skrig og de spjættende arme og ben, så hvis man svøber og dermed holder kroppen i ro, samtidig med at man bevæger barnet rytmisk og med beroligende lyd (som fx en bil, som en har svaret eller en høj sshhh-lyd), så kan det måske hjælpe.

 

 

Sådan har det også været med alle mine 3.

Min datter havde det også sådan i starten af hendes liv. Jeg var til zoneteapi med hende for at være sikker på at der ikke var noget i vejen med hende- zoneteateuten kan jo mærke om det er kolik og derefter gøre noget ved det.

Hun havde ikke kolik og der var ikke noget galt med hende, så vi måtte bare holde ud og det gik heldigvis over, men husker godt hvordan det var.

Syntes du skal kontakte din sp hvis du er usikker på om dit barn har ondt nogen stedet.

Held og lykke og husk at få sovet

Malene