Hvornår "forstår" de??

Hej piger. Først vil jeg lige påpeje hvor meget jeg ELSKER den her side hvor man kan spørge andre og få råd.

Nu til mit egentlige spørgsmål.
Jeg har en søn der bliver 15 måneder d. 1 ( født d. 31 marts 09 )
Når der er noget han ikke må, noget han spørger om eller noget han jeg gerne vil have ham til bruger jeg meget tid på at forklare ham hvorfor og hvorfor ikke. Jeg synes det er vigtigt at han får afvide hvorfor han ikke må tage fjernbetjeningen og hvorfor han gerne må lege med sin bil i stedet for. Nu er det så jeg sidder og tænker over om han egentlig rigtig forstår hvad det er jeg siger til ham

FX. Lige nu her for 5 minutter siden ville han ikke lægge sig ned og putte sig. Jeg gik ind og forklarede stille og roligt at det ikke nyttede noget at græde når man er så træt og at han skulle lægge sig ned med sin putteklud og slappe af. Så puttede han sig sørme da .

Hans far er rigtig dårlig til at forklare og bruger rigtig meget den løftede pejefinger og siger vredt NEJ! Jeg kan se at det ingen effekt har på Kristopher som bare bliver vildt ked af det. Jeg siger ARAR kristopher det må man ikke, helt stille og roligt og så lader han være og siger ARAR og ryster på hovedet.
Jeg vil mene at min metode er bedre, men min kæreste er ikke den store lytter

Jeg vil nok sige en mellemting af jer to er bedst.

Der skal ikke de store forklaringer til sådan en lille størrelse - de har bare behov for at vide at mor ikke vil have at jeg gør sådan og mor vil gerne have at jeg gør sådan. Begge dele er lige vigtigt. Både at vide hvad man må og hvad man ikke må. Og det må man gerne forklare at det ikke bare er nej, for ingen er tankelæser men at det er når man gør noget helt specifikt at det er galt (og ikke noget med barnet selv at gøre!).Det er først fra en 2,5-3 år man tidligst går igang med forklaringer.

Kirle skriver:

Jeg vil nok sige en mellemting af jer to er bedst.

Der skal ikke de store forklaringer til sådan en lille størrelse - de har bare behov for at vide at mor ikke vil have at jeg gør sådan og mor vil gerne have at jeg gør sådan. Begge dele er lige vigtigt. Både at vide hvad man må og hvad man ikke må. Og det må man gerne forklare at det ikke bare er nej, for ingen er tankelæser men at det er når man gør noget helt specifikt at det er galt (og ikke noget med barnet selv at gøre!).Det er først fra en 2,5-3 år man tidligst går igang med forklaringer.

Men jeg gør ikke noget forkert i at forklare gør jeg??

Om jeg gør det nu eller om jeg gør det når han er 3 er vel ligemeget for ham??

Jeg vil også sige at de LANGE forklaringer er bedre senere for nu er de mere forvirrende og du kan risikere at han lukker af for ordene fordi der simpelthen kommer for mange efter han har fundet ud af hvad du vil have. Det kan være uhensigtsmæssigt senere. Du kan jo sagtens forklare men gøre det kort. F.eks:Nej du skal sove nu for mor kan se du er træt/ du skal sove nu så du kan være frisk til i morgen. Godnat.  Børn forstår heller ikke lange lange sætninger før de er ældre.

hc=k skriver:

Men jeg gør ikke noget forkert i at forklare gør jeg??

Om jeg gør det nu eller om jeg gør det når han er 3 er vel ligemeget for ham??

Nu er han endnu så lille at det ikke gør den store forskel fordi han ikke forstår mere end simple sætninger men senere når han forstår lidt mere så kan han blive meget frustreret over at han ikke kan forstå det hele - fordi han så ved at der er mere at forstå og derved kan der opstå konflikter.

Jeg mener at børn afhængig af alder mm er på need to know basis. Og at mange at de konflikter der opstår i selvstændighedsfasen er nemlig at man sprogligt forlanger for meget af barnet ved fx. at forklare mere end godt er, at holde fast på de forkerte ting og ikke lade barnet selv - fx. kan det tage en krig og en halv selv at tage tøj på og til sidst at man forsøger at få barnet til de ting som det endnu ikke kan selv - fx. bestemme selv hvad for noget tøj det skal have på. Det kan være de små ting, som afgør om det er det ene eller det andet for barnet. Du skal tænke på at hjernen først er færdigudviklet som 21årig så hvis du har det godt med at forklare og han ikke virker besværet eller ked af det over det, så gør det. men vid at du gør det for egen skyld. Senere vil din nuværende tilgangsmåde være supergod men han er bare endnu alt for lille til det.

Gav det dig svar?

Hejsa

Hvor er det dejligt at se, at du gerne vil det bedste for din søn

Og ja så kan vi andre komme med nok så mange råd - det er jo dig der skal finde ud af hvordan du vil være mor...men nu spørger du jo om råd, så derfor vil jeg også være med

Jeg vil holde med de andre i, at din søn ikke forstår lange sætninger endnu, han hører måske nogle af ordene, men det er ikke sikkert at det lige er de ord, som er de vigtige, som din søn bider mærke i....din søn lærer lige nu mere af at se hvad du gør end hvad du siger - han kigger altså mere på dine handlinger end dine ord - men selvfølgelig kan han mærke stemninger og på dit toneleje forstå om du er glad/ked af det/sur...så jeg ville nok sætte nogle enkle ord på - du er træt, du skal sove og så lægge ham ned....

men det lyder jo som om, der er noget af det du gør, han har forstået, måske du allerede viser det med dit kropssprog....god fornøjelse med putningen!

Hejsa

Betydningen af ordet "nej" skal først læreres. Man må ikke forvente at en baby i 15 måneders alderen allerede kan forstå betydningen. Man skal øve, øve og øve, uden skæld ud, men tværtimod ros når de gør noget rigtigt. Tålmodighed er det primære.

Endvidere så skaber lange sætninger forvirring hos børn og på sigt lukker de bare af for ordene. Babyer i den alder forstår ikke lange forklaringer, men aflæser istedet  kropssproget. Derfor korte, konkrete sætninger og et tydeligt kropssprog.

Det tager tid at få en baby til at forstå. Men endelig ikke give op.

MVH
Trine

www.smart-babytoej.dk