Hvorfor skal det gøre så ondt på de små at få tænder?
Og hvorfor har de det med at komme væltende frem på een gang?
Celina har i øjeblikket 8 tænder (de fire forreste foroven og forneden) .....og nok cirka 3-4 stykker mere på vej. Gummerne er hævede og hun har haft stort set ALLE de skavanker der kan følge i kølvandet af diverse tandfrembruds-gener. Hun har haft feber (38,9), sovet dårligt, snottet, rød numse og diarré-agtig slimet aff. og pylleri i stride strømme, mens fingrene fræser rundt inde i munden og savl og snot går i ét
Der ingen tvivl om, at det generer og irriterer og gør ondt! Lille stakkel.
Men de er længe undervejs, de lede bisser.
Jeg kan mærke dem svagt med en finger og se på gummerne, at de ligger liiige indenunder. Men nu har tøsen altså også "hængt i bremsen" i knap 2 uger, hvor hun kun lige fungerer, men samtidig er lidt "ved siden af sig selv", præget af gumme-smerter og deraf bliver ekstra pylret.
Vi har nu fået noget til at dyppe på gummerne (på recept).
Vi har før brugt det man kan få i håndkøb, og det kan (måske) liiige tage toppen. Men det er mere beregnet til blæner og blister og dén slags mund-gener. Og ikke til tandfrembrud som sådan.
Dette er vist noget mere effiktivt (og heller ikke noget man bare slatter med og bruger i tilfældige mængder) - og umiddelbart, så falder der faktisk også lidt mere ro over hende, når vi har smurt det på gummerne.
Så dejligt at der der KAN gøres lidt ved det, når nu hun reagerer så hårdt på det. Sådan har Bianca aldrig reageret, ihvertfald ikke så meget og altsammen på engang.
Nu håber jeg bare, at de snart kan se at blive færdige med at gro igennem gummerne, så det kan holde op igen med at frustrere hende så meget med den ømhed og smerte i munden hele tiden..
Her er lige lidt ynke-billeder af pigebarnet, som har ondt i sin mund...
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld