Åh piger, nu kommer der lige et indlæg om et ømtåleligt emne - for mig. Jeg tør godt skrive det til jer i vores hule, for jeg ved, at I altid er søde og støttende. 
Manden og jeg har haft sex to gange efter fødslen og det har ikke været de bedste oplevelser i sengen... 
Der er flere problemer, som påvirker mig.
Jeg er mere tør, end jeg plejer at være - det skulle være normalt og det er der heldigvis råd for. Så frem med tuberne 
Derudover så har min krop ændret sig. Det er jo også naturligt nok. Men lidt sværere at håndtere end tørhed.
Selvom jeg har tabt al graviditetsvægten, og mere til, så føler jeg mig rigtigt ulækker med hængehuds-mave (der bliver værre af arret efter KS), strækmærker og generel overvægt.
Det er en kæmpe kamel, der skal sluges, når vi skal have sex. Godt nok har jeg lyst, men den forsvinder hurtigt, når vi så ligger dér.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer over den her forhindring, for hængehuds-maven forsvinder jo ikke af sig selv...
Det kræver jo nok, at jeg "bare" accepterer, at min krop nu ser sådan ud, men det er jo ikke så lige til.
Manden er skøn, han støtter mig og elsker mig. Men det kan da ikke være nogens drøm at ligge og røre ved sådan en krop, som jeg har...
Jeg er utroligt ked af det, og endte med at ligge og vræle efter sex igår. Sex bliver en dårlig oplevelse, hvor jeg ligger og er bevidst om min krop hele tiden og det resulterer i, at jeg ikke kan få orgasme.
Det bider sig selv i halen, for alle mine bekymringer bliver jo selvforstærkende.
Hvis I har stået i en lign. situation, hvad har I så gjort?
Hilsen, hængebugsvinet.