Hej og velkommen til.
Jeg har selv været igennem noget lignene... Jeg mistede vores Spunk i 15. uge, hvor jeg måtte abortere den, fordi den var meget syg. (trisomi21 + hjertefejl osv).
Efterfølgende, gik der et stykke tid, før jeg mentalt var klar til at blive gravid igen. Da jeg så blev det, endte det desværre med en sa i 8. uge... 
DOG er jeg gravid nu og i 29. uge og alt går fint.
Jeg kan ikke fortælle dig at det bliver lettere med tiden... Uskylden over graviditeten, er væk for mit vedkommende. Jeg elsker min mave og jeg elsker mit barn i mavsen. Men de første 12-15 uger, var et helvede at komme igennem. Og endnu mere de første indtil uge 10, pga min sa udover...
Nu er jeg jo langt over, både MD og NF og det hele, men stadig sidder frygten i mig. Frygten for at hun stopper med at bevæge sig eller der sker noget med hende. Jeg glæder mig til hun er født og jeg kan nyde min bebs.
Jeg HÅBER HÅBER HÅBER alt for dig, at din graviditet bliver gnidningsfri og skøn og at du får den dejligste baby, men jeg kan ikke love dig at det kommer til at føles bedre og du bliver tryg og helt uden bekymringer.
STORT kram og held og lykke til dig.
Anmeld