Hvordan ved jeg det er det rigtige?????????

Jeg ved jo godt at det kun er mig/manden og ingen andre der kan tage beslutning om vi skal ha barnet eller ej.

Ham VED godt hvad han vil og ved for ham der er den rigtige beslutning.

Men jge har besluttet mig og jeg tror den er den rigtige, men hvordan ved jeg den er det?????

Lidt historie: Jeg har ikk haft en let barndom og hende som skulle hjælpe mig da min mor ikk kunne gjorde det ikk godt. Hun fik altid en til at tvivle på om det var rigtig det du gjorde, selvom du følte det. For det var ALTSÅ forkert ifølge hende. Så nogen kan sidder det der endnu og jeg kan blive i tvivl.

Men I er så søde og hjælpsomme herinde, så jeg tænkte i nok kunne hjælpe mig lidt.

Jeg har det sådan her, efter jeg i 1 uge har vidste jeg er gravid:

Jeg er begyndt at forstille mig gravid til jul og føde i Jan. Men det er alt.

Da jeg så 2 streger havde jeg det på samme måde som hvis jeg skulle fortælle "min mor" noget som jeg vidste ville blive et problem længe( grim følelse)

Med de andre 2.

Tænkte jeg på hvordan de ville se ud?

Hvad de skulle hedde?

Hvilken køn de var?

Ville gerne fortælle andre jeg var gravid.

Intet af dette har jeg tænkt endnu.

Hvad var jeres første tanker efter i så 2 streger og da I i 1 uge havde vidst I var gravide?

Anonym skriver:

Jeg ved jo godt at det kun er mig/manden og ingen andre der kan tage beslutning om vi skal ha barnet eller ej.

Ham VED godt hvad han vil og ved for ham der er den rigtige beslutning.

Men jge har besluttet mig og jeg tror den er den rigtige, men hvordan ved jeg den er det?????

Lidt historie: Jeg har ikk haft en let barndom og hende som skulle hjælpe mig da min mor ikk kunne gjorde det ikk godt. Hun fik altid en til at tvivle på om det var rigtig det du gjorde, selvom du følte det. For det var ALTSÅ forkert ifølge hende. Så nogen kan sidder det der endnu og jeg kan blive i tvivl.

Men I er så søde og hjælpsomme herinde, så jeg tænkte i nok kunne hjælpe mig lidt.

Jeg har det sådan her, efter jeg i 1 uge har vidste jeg er gravid:

Jeg er begyndt at forstille mig gravid til jul og føde i Jan. Men det er alt.

Da jeg så 2 streger havde jeg det på samme måde som hvis jeg skulle fortælle "min mor" noget som jeg vidste ville blive et problem længe( grim følelse)

Med de andre 2.

Tænkte jeg på hvordan de ville se ud?

Hvad de skulle hedde?

Hvilken køn de var?

Ville gerne fortælle andre jeg var gravid.

Intet af dette har jeg tænkt endnu.

Hvad var jeres første tanker efter i så 2 streger og da I i 1 uge havde vidst I var gravide?

 

 

 

 

det er bare svært at råde om netop dette emne! i skal beslutte det der er rigtigt for jer! :0)

jeg tænkte som du, hvordan den lille ville se ud, hvilken personlighed baby ville have osv osv...

men da jeg her for godt en mdr siden troede jeg var gravid tænkte jeg slet ikke sådan.... det turde jeg ikke.... jeg er meget følsom, og jeg ved jo godt hvilket valg jeg så måtte tage.... derfor skubbede jeg det væk fra mig.... og tænkte ikke sådan....

Ni-ko-li-ne skriver:

det er bare svært at råde om netop dette emne! i skal beslutte det der er rigtigt for jer! :0)

jeg tænkte som du, hvordan den lille ville se ud, hvilken personlighed baby ville have osv osv...

men da jeg her for godt en mdr siden troede jeg var gravid tænkte jeg slet ikke sådan.... det turde jeg ikke.... jeg er meget følsom, og jeg ved jo godt hvilket valg jeg så måtte tage.... derfor skubbede jeg det væk fra mig.... og tænkte ikke sådan....

Det er det der er det "sjove" det gjorde jeg med de andre 2, men nu det eneste jeg tænkter er at være højgravid til Jul og føde i Jan og at barsel 1 år mere ville være dejligt.

Det er jo ikk et grundlag for at få et barn.

Jeg ved godt det er svært at råde andre om alt, for det ender jo altid med det er deres beslutning.

Manden siger at jeg virker afklaret og at det ikke er fordi jeg har lukket ned for følelserne

Anonym skriver:

Det er det der er det "sjove" det gjorde jeg med de andre 2, men nu det eneste jeg tænkter er at være højgravid til Jul og føde i Jan og at barsel 1 år mere ville være dejligt.

Det er jo ikk et grundlag for at få et barn.

Jeg ved godt det er svært at råde andre om alt, for det ender jo altid med det er deres beslutning.

Manden siger at jeg virker afklaret og at det ikke er fordi jeg har lukket ned for følelserne

jamen søde, så er der ingen grund til tvivl! du skal stole lidt på dig selv nu!