Jeg har en dreng på 14 måneder, som lige for tiden er UMULIG at få noget ordentlig mad i.
Han spiser alle mellemmåltiderne med frugt, tørret frugt, kiks mm.... Men aftensmad er bare NITTE at give ham.
Pasta i alle former vil han ikke have, kartoffler spiser han ikke længere, hverken i most eller fast form. Ris vil han ikke ahve, og diverse sovse og kødretter vil han heller ikke have. Så lige for tiden (De seneste 3 måneder) spiser han rugbrød til aftensmad.
(Han spiser tilgengæld de varme retter i vuggeren....?!?!?! Meget mærkeligt!!!)
I sidste uge spiste han med velbehag rugbrød med smørreost, og ugen før det, bare rugbrød med smør. Makrel, torskerogn, leverpostej mm. er heller ikke noget den unge mand vil spise!!!
Idag rørte han ikke noget af ovenstående, og blev bare skidesur. Så fik han istedet fiskepinde, som tilgengæld bare røg lige ned i løgneren, men hvor længe er det et hit?? For om et par dage, kan jeg da godt forstå han ikke gider spise det mere, men hva skal jeg så finde på??
Lige nu er jeg temmelig frusteret over at skulel finde på ting til aftensmad.
En anden del af mig, er ved at komme dertil, han så bare må blive fri!!! For mange af de ting jeg tilbyder ham, VED jeg han godt kan lide, men bare ikke gider. Og tror lidt, at vi har gjort en fejl i altid bare at finde noget nyt til ham. Så han er meget bevidst om, at siger han nej til de tjeg tilbyder ham, finder mor jo bare noget andet......... WHAT TO DO!!!
Jeg overvejere, at i morgen bliver der bare sagt tak for mad, og taget fra bordet!!! Så vente 10 minutter, og tilbyde ham NØJAGTIG det samme en gang til, og skubber han det væk igen, så tak for mad igen.... Men hvis det så ende rmed han ikke spiser noget, hva så? Ska han så bare i seng uden aftensmad!!!!???
ARG!!! Jeg er pisse træt af aftensmadsshowet!! Håber I kan byde ind med nogle metoder!!
Knus Jo
p.s.: Manden deltager, og kan også (næsten/nogengange) stikke gaflen i et stykke mad, men føre det op til munden NIX! Det er legetøj i hans verden når det er mad han lige pludselig ikke vil have mere alligevel.