En perspektivering er at tage et tema eller en problematik op, som optræder i teksten og bringe den "ud over teksten".
Eksempel på to (tre) måder;
1. måde: Hvis et tema i teksten eksempelvis er racisme kan du henføre det til hændelser eller debatter, som foregår i samfundet. Fx kunne det være bandekrig og integrationsproblemer.
2. måde: Perspektiver til hvordan temaet optræder i andre af de tekster, som I har brugt i engelskundervisningen (pensum).
3.måde: Gør begge ting.
Hvis din opgave bliver rigtig god ligger de høje karakterer i at kunne perspektivere til en engelsk klassiker, som ikke nødvendigvis er på pensum. F.eks i eksemplet med racisme at perspektivere til Martin Luther Kings tale (I have a dream...)
I mine øjne er det ikke et spørgsmål om at du skal udbrede dig om alle kapitlerne i teksten. Så hvis du har noget i kapitel 1, som du synes er brugbart, er det helt i orden at kun benytte det.
Jeg håber du har forstået, hvad jeg skriver.. Og husk på, det er ikke så kompliceret. Faktisk skal en god perspektivering hellere være relevant end fortænkt!
Knus Iben (en tidligere stræber...)
PS: Skriv endelig igen, hvis du skal have mere hjælp..
Anmeld