Er jeg en fiasko?

Jeg har en dejlig dejlig hun hund på bare 8 mdr., hun er virkelig fantastisk, og vi er utroligt glade for hende. Dog er der et stort MEN. Jeg ved hun har en alder nu, hvor hjernen ind imellem slår fra, og hold da op hvor vi mærker det!

Man ved selvfølgelig at der vil komme problemer af den ene eller den anden art når man køber en hund, men SÅ store problemer, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig....

Hun kan ikke være alene uden at ødelægge stort set hele huset. Hun har spist briller, rammer med billeder med stor værdi for os. Hun har spist bamser, puder, tæpper, sofaen, spisebordet - you name it!

Vi har lavet alene hjemme træning mange mange gange, det hjælper ikke!

Hun bliver tilpas stimuleret og luftet i løbet af dagen, og alligevel har vi store problemer.

Hun er en blandingshund, og jeg overvejer lige nu om det ville være bedre at forære hende til et sted, hvor hun kan rende rundt ude på en stor bondegård, og måske finde den indre ro, som hun åbenbart ikke kan finde her...

Jeg føler mig dog rigtig meget som en fiasko, og er rigtig rigtig bange for hvad folk vil tænke hvis jeg allerede efter 6 mdr. opgiver min kære kære hund....

What to do?

Uha det er altså lidt svært... Og måske er jeg ikke den bedste til at råde dig, da jeg selv har/haft samme problem - som du jo nok allerede ved har jeg tre labrador - min han hund på lige knapt 1 år kan simpelthen heller ikke være alene og det er fuldstændig lige gyldigt hvad vi gør, lufter ham, leger med ham eller lader ham slappe af inden vi køre - han har spist hul i en væg plus alt det du også nævner, han har ædt stort set alt....

MEN jeg har fundet en løsning (7-9-13) den virker og har gjort det noget tid nu... for det første så har han ikke adgang til hele huset mere - han havde brug for et sted der var mere trygt for ham, med hans kurv, hans tæppe og vand skål - han skulle ikke have for meget plads. Jeg stoppede med at give ham morgen mad i hans madskål, jeg fyldte det på en ½ liters flaske uden låg og lod ham selv lege og tømme den - ud til den gang han går I har jeg sat en låge op, så han ikke føler sig lukket inde, med en dør. De to tæver går så på den anden side (altså i køkkenet, gang og stue) og det fungerer så fint... nu er det meget sjællendt de er alene og sker det er det ikke så mange timer af gange - men det tager ham op til en hel time at tømme den her flaske og han bliver SÅ TRÆT bagefter af alt den energi han bruger på at tømme den...

Så måske var det i første omgang en idé at få lukket hunden i noget mindre... jeg har da han var hvalp brugt hundebur/transport bur som en hule for ham, så slap jeg for han åd alt, når jeg var hjemme og buret bare stod åbent lagde han sig selv ud i det og sov - hængte et tæppe hen over så der var helt mørkt der inde og han elskede det...

Håber du finder en god løsning og at det snart går over..

Knus Pia.

Sådan var min forældres hund også da den var lille, den åd alt. Til sidst var den kun i gangen når den var alene. Her havde den sine egne ting men intet andet. Her endte det dog også med den åd fodpanelerne hihi. Når men det jeg vil sige var at den voksede fra det, det eneste mine forældre gjorde var at den var ude i gange når den var alene (det var en ret lang gang) og alt så blev fjernet. Jeg kan desværre ikke huske hvornår det skete, men det var altså kun imens den var hvalp, er det ikke det første år?

nu ved jeg ikke hvor du kommer fra men ved her i hjørring har vi en hunde træner som hedder knud han hjælper folk gratis med gode råd og hjælper dem til hvad de kan gøre osv... han er bare super sød og vildt dygtig... og han blev kåret til årets dyrven måske kan han hjælpe skader jo ikke og ringe og spøre eller måske kender han en der kan hjælpe lige dig

http://www.aaretsdyreven.dk/

tlf: 46 32 74 74

ps: mon ikke de har det der du kommer fra....

Fuldsrændig det samme problem har vi haft med
vores, vi endte med og prøve og lukke inde i
gangen hvir hun ikke kunne få fat i nået, men så
fik vi ødelagt vores gulv og vægge og døre, så nu
har vi et hundebur til hende, som er stort nok til og
bevæge sig rundt, og hun går glædeligt i det og for
godbid, når hun ommer derind og ud og så self mad,
vand og legetøj.. og hun er også en mellem stor blandingshund..

jeg ville også gøre som de andre foreslår, altså sætte dem i et mindre rum hvor tingene er fjernet mens de er alene hjemme. man skal jo tænke på dem lidt som børn (da de jo stadig er små hvalpe); og små børn skal jo også have begrænsninger, for ellers går det jo også galt.

det som en anden har foreslået med foderet i flasken tror jeg vil fungere godt (har aldrig selv brugt det)

Det eneste rigtige er et hundebur hvor hunden kan føle sig tryg .. Hunden ødelægger af utryghed   Den kan ikke overskue at passe på det hele alene ,, Den skal have trygge rammer og et hundebur er lykken for sådan en hund ,, Nej det er ikke synd ,,,  En hundepsykolog råede os til det og vores hund gik tit i buret når vi var hjemme og hun ville have fred ..   Efter et par år prøvede vi igen at være alene uden for buret og der var ingen problemer ..

Muffi . skriver:

Det eneste rigtige er et hundebur hvor hunden kan føle sig tryg .. Hunden ødelægger af utryghed   Den kan ikke overskue at passe på det hele alene ,, Den skal have trygge rammer og et hundebur er lykken for sådan en hund ,, Nej det er ikke synd ,,,  En hundepsykolog råede os til det og vores hund gik tit i buret når vi var hjemme og hun ville have fred ..   Efter et par år prøvede vi igen at være alene uden for buret og der var ingen problemer ..

præcis det samme gjorde vi, og vi har kun
været glade for den investering..
Det eneste "problem" nu er at hun savler og
slikker buret til, men heller det end alt andet..

Mange siger det er synd, men det er det jo ikke
så længe den kan bevæge sig og stå og ligge
osv.. Og hun er også god til selv og gå derud
hvis hun vil slappe af eller sådan..
og når vi skal nogen steder så siger vi 'ud bur'
og så går hun selv derud med glæde..

Det vil efter min mening være uretfærdigt at dømme en hund på dens teenage-opførsel. Afhængig af hvilke racer vi taler om skal du regne med, at brikkerne først falder nogenlunde på plads, når den er omkring 2 år.

Jeg synes det vil være dårlig stil at skille sig af med den nu bare fordi den er teenage-tosset. Hvis I slet ikke - heller ikke fremadrettet - kan overskue hunden er det selvfølgelig bedre at finde et nyt hjem så hurtigt som muligt.

Anonym skriver:

Jeg har en dejlig dejlig hun hund på bare 8 mdr., hun er virkelig fantastisk, og vi er utroligt glade for hende. Dog er der et stort MEN. Jeg ved hun har en alder nu, hvor hjernen ind imellem slår fra, og hold da op hvor vi mærker det!

Man ved selvfølgelig at der vil komme problemer af den ene eller den anden art når man køber en hund, men SÅ store problemer, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig....

Hun kan ikke være alene uden at ødelægge stort set hele huset. Hun har spist briller, rammer med billeder med stor værdi for os. Hun har spist bamser, puder, tæpper, sofaen, spisebordet - you name it!

Vi har lavet alene hjemme træning mange mange gange, det hjælper ikke!

Hun bliver tilpas stimuleret og luftet i løbet af dagen, og alligevel har vi store problemer.

Hun er en blandingshund, og jeg overvejer lige nu om det ville være bedre at forære hende til et sted, hvor hun kan rende rundt ude på en stor bondegård, og måske finde den indre ro, som hun åbenbart ikke kan finde her...

Jeg føler mig dog rigtig meget som en fiasko, og er rigtig rigtig bange for hvad folk vil tænke hvis jeg allerede efter 6 mdr. opgiver min kære kære hund....

What to do?

Jeg tror ikke man kan undgå at de ødelægger et eller andet.. Vores har ødelagt dørkarmen, et par sko og en dørstopper...

Vores når han er alene hjemme, har han gangen og badeværelset til at brede sig på.. Der har vi kommoder til at stå som han ikke røre..

Hn får tilgengæld masser af legetøj ud og sin kurv til når han skal sove...

Siden har vi faktisk ikke haft problemer...

En hund kan godt blive forvirret ved at have hele huset/lejligheden når den er alene, så et rum til hunden vil være en god idé...