Mor til Frederic skriver:
at kradse i det duer nok slet ikke..
Ja, hun siger vi står meget bedre stillet den her gang, så håber godt nok at nu er det vores tur...
Han har kun spist lidt morgenmad og så nogle få gulerødder/ grønsager i 2 dag - hverken rørt kød - kartofler eller sovs.
Så farmand prøved med brød og leverpostej her til aften, ja der spiste han kun leverpostejen og lagde brødet tilbage. Suk....
Jeg tænker lidt på, når du siger han lægger brødet tilbage og kun spiser leverpostejen - det er faktisk meget normalt for børn i den alder. De vil kun have det de selv synes er det lækreste, og derfor spiser de ikke brødet (med mindre de selvfølgelig er mine sære børn, som hellere end gerne vil spise rugbrød uden noget

)
Men altså kan det være, at Frederic ikke kun har et madproblem, men
også bare gerne selv vil prøve at tage styringen og bestemme hvad han skal spise?
Jeg kan ikke lige huske, om det er sådan at han bare ikke føler sulten, eller om det er fordi han ganske simpelt nægter at spise, eller bare ikke kan indeholde ret meget mad ad gangen...
Men hvis han føler almindelig sult, var det så en idé, måske at tage kampen op med ham og sige: nu serverer mor/far altså kun denne her 1/4 rugbrød med pålæg, og du kan ikke få nyt pålæg på når du har spist det der er nu, og du får ikke andet mad, før du har spist rugbrødet også....
Altså det er jo den normale måde at gøre det på, når børn fast trodser ved spisetid...
Men jeg kan bare ikke huske hvordan det helt hænger sammen med Frederic og det mad dér....? og altså om det overhovedet kan have noget trods på sig, eller hvad?
Jeg har muligvis sagt det før. Men min store dreng har også jævnligt brilleret med at nægte at indtage noget som helst, andet end hvad han selv synes var slik. For eksempel kiks og rigtig slik. Det er jo nemt at få hvis man blinker af olden (hvilket jo er rigtig nemt her hjemme ved mig

) Men når jeg har ham selv bliver han bare ikke tilbudt andet, end det der fylder godt, og giver god næring... For det meste går det nemt nok. Men nogen gange, hvis han er virkelig trodsig så kan vi godt have et par dage i træk, hvor Bastian går rundt og er lidt sulten, og insisterer på at få kiks - det får han så ikke.
Til aften skærer jeg kun noget så latterligt som ca. 5 mundrette bidder kartoffel/pasta/ris til ham, og en klat sovs eller hvad han nu kan lide at dyppe i (det kunne lige så godt have været remoulade eller ketchup). Og efter at have slåsset med ham jævnligt, over netop det emne, så spiser han nu, som minimum de par bidder jeg har skåret til ham. Han får kun kød på sin tallerken, hvis han beder om det, eller hvis han siger ja når jeg spørger. Ellers er der kun kartoffel og sovs til ham.
Jeg forsøger ikke at presse ham til at spise mere, men han får så absolut heller ikke noget andet bagefter... altså der er ingen guf, eller noget andet, inden han går i seng.
Til gengæld forlanger jeg, at selv om han ikke spiser, skal han blive ved bordet, til den lille er færdig med at spise også. før må ingen af børnene rejse sig. Så sker det at han tænker at hanlige så godt kan spise lidt mere mens han venter

Men igen, jeg kan jo ikke lige helt huske hvad det var med Frederic, andet end at han er lille, og i derfor går til vægtkontroller (er det ikke sådan det er?) så jeg ved ikke om nogle af de ting kunne virke.
Altså kort sagt, her hjemme bliver børnene ikke sultet, men de bliver tilbudt noget, og vil de ikke have det, må de vente til næste måltid. Der er ingen der får lov at leve af skidt og kanel, kun fordi det gør ondt at se de ikke vil spise. Før eller siden (maks efter et par dage) så er de alligevel så sultne, at de hellere end gerne spiser bare lidt af det som alle vi andre også spiser. (dette forudsat selvfølgelig at man ved ungerne godt kan lide det der serveres)
Nåh jeg håber ikke det var for påtrængende... Hvis jeg har glemt en vigtig detalje angående Frederic og mad, så må du lige genopfriske mig