... for hvad man kan rent fysisk.
Som nogle af jer ved er jeg løber og har inden min graviditet trænet rigtig meget. Det har været svært at indstille mig på at jeg nu skal tage den med ro, men har været tvunget til pga. det lave energi niveau.
Jeg løb dog alligevel en halvmarathon i lørdags. Jeg har aldrig løbet en før, og da jeg er i uge 21, ville jeg også tage den lidt med ro undervejs. Men det gik fint, jeg lø hele vejen og er mega stolt af mig selv! Følte mig lidt som en super mor da jeg kom i mål
Desværre begyndte jeg at få hovedpine hen på aftenen og næste morgen var den der stadig. Den blev værre og jeg fik det dårligere. Jeg var godt klar over jeg var dehydreret, men det var som om min krop ikke ville optage væske... og efter jeg havde været ude og kaste op, blev jeg faktisk lidt bange.. Der måtte jo ikke ske lillemanden noget!
Jeg ringede til min moster der er obstetriker og hun kunne berolige mig og give mig nogle gode råd som jeg fik det meget bedre af. Hvis de ikke havde virket skulle jeg ind på hospitalet og have lagt IV drop... Vi var begge enige om at jeg havde nået grænsen for hvad jeg kunne klare af fysisk aktivitet i løbet af min graviditet...
Det var en lidt skræmmende oplevelse, men også vildt at man kan presse sig selv så meget, og ikke lytte til sin egen krop. Jeg har klart fundet hvor min grænse går nu, og vil være lidt bedre til at lytte til min krop fremover... Jeg fortsætter stadig med sporten, men med måde!
Jeg ved der er nogle superkvinder herinde der dyrker meget sport i deres graviditet hvilket er vildt sejt! Men et godt råd er, lyt til din krop og undgå forskrækkelsen 
Knus Tine
Anmeld
