Hånden på hjertet...

... hvor mange af jer har opgivet amningen og givet erstatning i stedet?

Syns virkelig jeg har kæmpet for at få det til at fungere, men amning er bare en virkelig svær kunst syns jeg. Måske er min datter heller ikke den nemmeste, hun har fra start af haft virkelig svært ved at få fat og man kan bare se hvor dejligt og nemt hun syns det er når hun har fået flasken i stedet, når jeg simpelthen har givet op og haft ondt af at hun var så sulten.

Jeg har også malket ud og givet hende på flaske. Og det har bare givet hende en ro med det samme hun har fået den. Og jeg er måske også mere tryg fordi jeg så netop er sikker på at hun får hvad hun skal have. Føler også jeg har mere overskud og lyst til at hygge om hende, når jeg ikke skal sidde og amme time efter time.

Vil gerne høre jeres mening og om der er nogen der har det som mig?!

En god mor sidder ikke i brysterne

Yep. Kender det

Mikkel fik flaske rimelig hurtigt.  Mit barn-mine regler. Sålænge jeg kunne se han var mæt og glad-så var jeg glad

Jeg synes at hvis du har det bedst med flaske, skal du gøre det.

Min store pige stoppede jeg allerede med at amme da hun var 3 mdr gammel. Jeg følte heller ik hun fik nok mælk - hun virkede hele tiden sulten, så jeg gik over til flaske og det var bare den bedste løsning for alle.

Åh hvor er det dejligt at høre... Syns bare man ikke høre andet end at man skal amme og det er det vigtigste der findes.

Men føler det er vigtigere at have overskud til at være sammen med sit barn. I stedet for at være fuldstændig udmattet af det der amning.

Og hvor gjorde sætningen "En god mor sidder ikke i brysterne" mig glad!

Hånden på hjertet JEG GAV OP !!

Jeg havde simpelthen så store gabende sår, og lige meget hvad, så helede de bare IKKE! Liam var skrup sulten og tårene styrtede ud når jeg skulle amme, ja faktisk allerede når han vågnede, for så vidste jeg at nu skulle jeg snart tortureres (grimt ord, men sådan følte jeg det). Jeg gik over til at malke ud, til han var ca 3 mdr, og i de 3 mdr fik han det på flasken. Derefter gik jeg over på MME, i håbet om at han blev mættet lidt mere.

Jeg har aldrig været lykkeligere efter Liam fik flaske, pludselig kunne jeg være med igen, og elske mit lille barn, i stedet for at frygte ham.

Når det er sagt håber jeg inderligt jeg kan amme den næste, men kan jeg ikke, ja så kæmper jeg ikke ligeså lang tid som ved Liam.

Jeg ville (set i bakspejlet) ønske der var en der havde sagt til mig, det er helt OK du kæmper for at amme, men det skal SØRME ikke være for enhver pris!

Hvis du og din datter har det godt med flasken, så synes jeg så sandelig bare i skal gøre det sådan!!

Så har du truffet det rigtige valg!

Jeg måtte opgive med vores første barn. Hun blev indlagt på NEO, på grund af for stort vægttab. Jeg havde svært ved at få amningen igang, mælken var længe om at løbe til, og mine brystvorter var lidt flade og gjorde det svært for hende, at få fat......og da det til sidst var et spørgsmål om, at hun skulle tage på, for at vi kunne blive udskrevet og komme hjem med hende, så opgav jeg til sidst at amme.

I starten malkede jeg også ud af mit mælk til hende. Så fik hun først det, og bagefter modermælkserstatning. Men efter noget tid var jeg sygt træt af at malke ud, og det var svært og der kom ikke meget. Så jeg tænkte, at hvis hun ville have min mælk, så måtte hun altså selv sutte den ud. Og derefter var det ingen sag at amme   .....Det var så utrolig svært da jeg SKULLE kunne. Men da hun ikke længere var ved "at dø af sult", så havde hun pludselig roen og tålmodigheden til at blive ammet. Og så kunne jeg godt. Men desværre var min mælkeproduktion jo ikke godt nok med, så jeg ammede hende først ved hvert måltid og gav så flaske bagefter (og det var primært flasken som mættede hende, for jeg havde ikke ret meget mælk!)

Anden gang havde jeg endnu mere gejst på, at jeg VILLE amme denne gang.
Men det skulle vise sig at være såååå svært - igen. Denne gang fordi der kom hul på begge mine brystvorter. Det blødte hver gang jeg skulle ligge hende til, og til sidst manglede jeg bogstaveligt talt det halve af min vorte. Det var et smerte-helvede, og jeg tudede hver gang hun vågnede og skulle ammes. Og jeg vær SÅ TÆT på at give op flere gange (ja, flere gange om dagen), men jeg hang i, og gav det lige én dag mere....og én dag mere, og én dag mere. Og for hvert døgn mere jeg havde kæmpet, virkede det mere fallit-agtigt for mig at skulle opgive - Jeg havde fandmer ikke gået igennem ALT dét, for at give op igen!!
Sådan gik der 6 UGER!!!   - inden jeg langt om længe kunne amme uden smerter. Idag fatter jeg ikke, at jeg klarede at holde det ud så længe. Og jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne gøre det igen.
Så hvis jeg bliver mor igen engang, så aner jeg ikke, om jeg kommer til at amme eller ej. Amning er ikke for enhver pris! Men jeg var MEGA stolt over det, da det ENDELIG lykkedes mig at amme fuldt ud. Og jeg ammede indtil min datter var knap 10 måneder (fuldt ud indtil 6 måneder) - og jeg er rigtig glad for, at jeg fik oplevet det også.

Men det fungerede fint for mig både at have et flaskebarn og et ammebarn.
Og begge børn er sunde, raske og kvikke piger. Så uanset om man giver flaske eller ammer, så kommer der lige gode børn ud af det!

Man skal vælge udfra dét som ens barn behøver, og dét som giver én selv mest ro og tryghed.
Mit første barn havde tabt sig, og det gav mig ro at vide, at hun fik hvad hun skulle have. At jeg kunne se på hver flaske, hvor meget mad der forsvandt.
Mit andet barn blev aldrig for lille i vægt, så selvom jeg ikke har anet om hun meget eller lidt ved mig, da jeg ammede, så kunne jeg se på hende, at hun klarede sig godt og var glad og tilpas.

Og det er dét det handler om, synes jeg.
At mor og barn begge er trygge og trives!

jeg stoppede med at amme efter fire dage!! min søn græd og græd og jeg kunne ikke slappe af!! jeg giver nu alomin og synes at det er det bedste jeg har gjordt!! både for ham og mig, nu hygger vi når han skal have med!! og min kæreste kan jo også give flaske og han nyder det

Tak for jeres rigtig fine svar.

Det gør mig glad at vide jeg ikke er helt alene om amningens svære kunst. Og ja, nogle er vist bare bedre til det end andre

Det er okay at du føler som du gør

Vi forstår dig

Brugte Nan og Nadina mikkel nadina mættede ham mega Han kværnede uden problemer 150 ml da han var en uge gammel..! Fik møgdårlig samvittighed for der fik jeg et begreb om hvor sulten mikkel havde været   Men da det nederlag havde lagt sig var kampen om skrigeriet det næste på listen som fik amningen til at være vand ved siden af

Held og lykke

Jeg syntes jeg kæmpede en lang hård kamp, men til sidst da eg fandt min egen måde, sårene holdte op blev det til en fornøjelse, jeg syntes helt sikkert man skal have lov til at stoppe, jeg ville bare ikke, da jeg følte at jeg havde brugt så mange kræfter på det at nu skulle det sku også bare fungere.. men kan godt forstå at man får lyst til at bare opgive, og så give flaske istedet, og det er der jo heller ingen skam i, man skal kun amme så længe man kan holde til det.. så jeg syntes du skal gøre det der er bedst for dig..