Mad....

Carla er gået fra at spise ALT til ikke at ville have særlig meget. Hun vil helst bare have rugbrød og gider hverken kød eller grøntsager. Det har stået på i et par uger nu. Det er lidt belastende. ALT bliver spyttet ud og oveni det spiser hun ikke særlig meget.... Har I andre prøvet det? Er det noget børn skal igennem eller hvordan? Synes godt nok det er lidt belastende....

michella80 skriver:

Carla er gået fra at spise ALT til ikke at ville have særlig meget. Hun vil helst bare have rugbrød og gider hverken kød eller grøntsager. Det har stået på i et par uger nu. Det er lidt belastende. ALT bliver spyttet ud og oveni det spiser hun ikke særlig meget.... Har I andre prøvet det? Er det noget børn skal igennem eller hvordan? Synes godt nok det er lidt belastende....

Jep, det har vi også prøvet herhjemme.

Det kommer i perioder hvor han ikke spiser ret meget og det han plejer at spise vil han ikke længere. Også lige pludselig skovler han indenbords også af ting som han ikke plejer at være så glad for.

Jeg har læst mig frem til at børn får sådanne perioder. Nogen gange kan det skyldes at der er tænder på vej, mens man andre gange ikke kan sætte en årsag på. Men det er ganske normalt. I skal bare være opmærksom på at hun trods alt får spist lidt og at hun begynder at spise normalt igen om noget tid.

Håber det besvarede dit spørgsmål

Alle børn er igennem det - nogle oftere end andre, men fælles for dem alle er, at det nok skal gå over - af sig selv...og især hvis I ikke har fokus på det

Lina har også en periode med det samme for tiden - nogle ting kommer ind i munden, bliver suttet på, pillet ud og derefter splittet ad til atomer (for så kan man jo ikke putte det ind igen, vel!!?), andet bliver bare blankt afvist - jeg skyder skylden på vuggestuestart og intet mindre end tre kindtænder på vej - på éen gang!!!

Det er bare en fase

Åh hvor er jeg glad for at I siger det! Pyha.... Ja alt det hun har ELSKET og guffet i sig bliver spyttet ud igen. Og ja tingene bliver også puttet ind og ud af munden for derefter at blive splittet i atomer og smidt på gulvet! Der er sgu hovedrengøring i vores køkken hver aften. Jeg håber snart det er ovre igen så! Jeg er sgu ved at få grå hår over det. I går havde jeg lavet kartofler, grøntsager og kødboller til hende. Det ville hun ikke have (plejer hun at spise), så puttede vi det oven på rugbrød. Det plejer vi at kunne få i hende. Det spiste hun lidt af. Men ikke meget. Og hvad gør man så??? SÅ lavede jeg lidt boghvedegrød til hende og der spiste hun så. Men altså nu var det lige så dejligt at hun var begyndt at spise det samme som os og så bakker hun fulstændig....

hej søde

træk vejret, du kan være ganske rolig... det gør de fleste børn... det smarteste er at ignorere det:0) jeg ved godt det er trist med hovedrengøring hver aften... det har vi nærmest vænnet os til... De dage Nikoline nægter får hun bare lov at spise selv og sådan har vi egentlig gjort længe:0)

Ni-ko-li-ne skriver:

hej søde

træk vejret, du kan være ganske rolig... det gør de fleste børn... det smarteste er at ignorere det:0) jeg ved godt det er trist med hovedrengøring hver aften... det har vi nærmest vænnet os til... De dage Nikoline nægter får hun bare lov at spise selv og sådan har vi egentlig gjort længe:0)

Ja det blev kæresten og jeg også enige om i går. At ignorere det for ellers bliver det noget negativt hver gang hun skal spise

Vi har bøvlet meget med maden herhjemme.Det kan bare svinge så meget hvad og hvordan Niklas Emil vil spise. Nogen gange tror jeg bare at han har alt for travlt med at opdage nye ting og lege istedet for at spise. Og så andre dage er ved vi ved at falde bagover fordi han bare spiser enormt meget.

Jeg har læst at børn kan ha meget store appetit spring så det er altså ganske normalt. Alt skal udforskes, mærkes, leges med og også nægtes at overhovedet smage maden.

 

Vinker skriver:

Vi har bøvlet meget med maden herhjemme.Det kan bare svinge så meget hvad og hvordan Niklas Emil vil spise. Nogen gange tror jeg bare at han har alt for travlt med at opdage nye ting og lege istedet for at spise. Og så andre dage er ved vi ved at falde bagover fordi han bare spiser enormt meget.

Jeg har læst at børn kan ha meget store appetit spring så det er altså ganske normalt. Alt skal udforskes, mærkes, leges med og også nægtes at overhovedet smage maden.

 

Åh ja jeg må jo væbne mig med tålmodighed kan jeg høre. Men nu er jeg da begyndt ikke at reagere på det overhovedet. Hverken med ord eller ansigtsudtryk for så er der en afslappet stemning når hun spiser i stedet for jeg sidder og siger Neeeej Carla du skal SPISE det!