Lina er 13 måneder og har i laaang tid haft samme putteritual; nattøj, godnatflaske, tandbørstning (alt i stuen), godnatsang på armen, derefter puttes hun under dynen med sut i munden og i hånden og sin sutteklud om næsen - så tænder vi for hendes musik-kanin og går ud - som regel falder hun i søvn 
Du skal i øvrigt lige være obs på, at der omkring 1-årsalderen er et tigerspring - det kan være derfor, din datter ikke vil falde i søvn
her er, hvad der stod i den mail, jeg fik, da Lina nærmede sig sin første fødselsdag:
" Den tid, hvor dit barn er baby, går hurtigt. Du har lige fejret dets første fødselsdag, og du vil mærke, at dit barn efterhånden ikke er nogen baby mere. Det er ved at udvikle sig til en rigtig tumling, nu hvor det næsten er 55 uger eller tretten måneder gammel og gør det næste spring i sin mentale udvikling. Ved dette spring lærer det at genkende “programmer”. Når barnet kan opfatte programmer og selv kan udføre dem, ved det, hvad det vil sige “at vaske tøj”, “at vaske op”, “at dække bord”, “at spise”, “at tørre støv af”, “at ringe til nogen” og så videre.
Det, der kendetegner et program, er, at det ikke har nogen obligatorisk rækkefølge, men er fleksibelt. Når du vasker op, putter du ikke hver gang nøjagtig den samme tallerken først i opvaskevandet.
Når dit barn er i gang med et program, kan det altid afvikle det på en ny måde. Når det “spiser”, kan det for eksempel efter hver bid vælge, om det vil tage endnu en bid eller måske hellere vil drikke en tår af sit krus. Eller barnet vælger, at det ikke vil bruge bestikket, men tage den næste bid med fingrene. Dagen lang er din tumling optaget af at nå sit mål på forskellige måder. Sommetider forstår forældrene slet ikke, hvad der foregår. Hvorfor vil den skøre unge nu pludselig have underbukserne uden på de rigtige bukser? Den lille eksperimenterer med dagligdagens programmer. En kostelig forestilling!
Vil du vide endnu mere om dette spring? I kapitel 10 i Vidunderlige uger kan du læse alt om “programmernes verden”.
Hvis du endnu ikke har Vidunderlige uger, så surf hurtigt hen til vores hjemmeside og bestil bogen allerede i dag."