ja...ikke endnu, men det blir jeg snart. Søren har nemlig fået en billet af mig i fødselsdagsgave til Guns n Roses koncerten i Aalborg imorgen aften (jeg var jo mere eller mindre tvunget til at give ham den, da han gav mig billet til Tori Amos i operaen til min fødselsdag sidste år
), så han kører til aalborg i aften for at mødes med to rigtig gode venner han har kendt siden de gik i gymnasiet i...Aalborg.
jeg kan godt mærke det er ved at udvikle sig til en stoddertur - altså nu er de jo ikke rigtige stoddere overhovedet, men turen blev lige forlænget med en dag...han ville oprindeligt være kørt op imorgen. de to andre, der begge hedder Rune, er pludselig blevet til Bødker og Kiehn (deres efternavne)
og der er planlagt tur i Gaden efter koncerten imorgen aften for "vi kan jo ikke bare tage hjem og sove, hvis vi kan drikke bajere med Axl!!!!"
jeg er overhovedet ikke nervøs, og har aldrig været det, over at sende Søren afsted på den måde. jeg har aldrig været i tvivl om, at han ikke ville lave løjer med andre damer eller noget som helst. men alligevel...gravid som jeg jo er...endte jeg med at tude lidt inden vi skulle sove igår for "hvad nu hvis du kommer hjem og ikke elsker mig meeeeeeere" (tsk tsk). Søren kunne ikke helt lade være med at grine, men han havde også pli nok til at give mig et kram og sige "du ved jo godt, at Bødker ville losse mig hårdt i bollerne hvis jeg nogensinde glemte at det er dig jeg skal være sammen med" 
så om snart kører han afsted og så er jeg heeeeelt alene i en stormfuld skov, uhuuuu! med August og babyen selvfølgelig, men alligevel!! jeg skal heldigvis læse rigtig meget til eksamen, jeg skal op imorgen klokken 14 og har endnu en onsdag (den sidste!!) klokken 13. så jeg ved udmærket hvad jeg skal lave...og ellers har jeg Herbjørg Wassmos nye "hundrede år" liggende (jaja, jeg HAR snydt og læst i den allerede
).
så jeg er alene til tirsdag aften...hvad med jer?
Anmeld