Måske gravid.. Ih dog..

Hej derude

Jeg er nødt til at dele dette med nogen som jeg ikke kender. Og især nogen som har erfaring inden for dette.

Jeg er nødt til at være anonym, for der er virkelig ingen der skal vide noget om dette endnu.

Nå, men til sagen..

Jeg er en ung pige i starten af 20'erne der købte hus sidste år, sammen med min kæreste. Vi har været sammen i 2½ år, og har kendt hinanden i 7-8 år. Vi har lidt op og nedture engang i mellem som så mange andre har, men generelt har vi det rigtig godt sammen, og elsker hinanden meget højt. Jeg er butikselev, og er først færdig med uddannelsen til næste år.

Jeg har været lidt stresset i den seneste tid, hvilket desværre har ført til at jeg har glemt at tage mine p-piller til tiden, her den sidste måned eller 2.

Og nu kommer vi så til det:
Jeg er meget overbevist om at jeg er gravid. Da jeg skulle holde p-pille pause for 3 uger siden, fik jeg ikke mens, som jeg plejer at gøre. Jeg har taget p-piller i 6 år. Indtil videre er jeg begyndt på en ny pakke, i håbet om at jeg får mens i den næste pause. Jeg ved ikke om dette er dumt at gøre, men det er nok en nervøs handling. Jeg er meget nervøs for at skulle købe en graviditetstest pga. resultatet, men jeg ved at dette er det eneste rigtige at gøre. Jeg har i øvrigt haft nogle små jag i den nederste del i maven, og har haft problemer med at jeg synes at min kæreste "støder på noget" når vi har sex - en meget ubehagelig følelse.

Min kæreste har siden starten af vores forhold vidst, at jeg ikke vil have en abort, hvis jeg en dag skulle blive gravid. Han ønsker ikke børn nu, og er generelt bare ikke særlig vild med børn endnu. Han synes ikke at de kan andet end at larme og være i vejen. 

Det skal dog lige siges at jeg er meget skruk og misunder mine gravide venner og veninder, samt alle dem jeg kender der allerede har fået børn. Jeg tager ofte mig selv i at tænke, at jeg dog ville ønske at jeg var det sted i mit liv, hvor jeg kunne begynde at tænke på børn.

Problemet med alt dette er, at jeg tror at min kæreste smider mig ud af huset, hvis jeg fortæller ham at jeg er gravid, og at jeg vil beholde barnet. Dette får mig til at tænke meget, for jeg ved at han vil prøve at overtale mig til at få en abort, og at han nok, desværre, vil gå utrolig meget amok, hvis jeg siger nej. Han har et ret vildt temperament, som jeg dog til dels kan styre. På dette punkt, tror jeg bare ikke at jeg kan styre hans temperament.

Jeg beklager, jeg ved ikke hvad jeg vil med alt dette, jeg går bare med så mange tanker, og trængte bare til at få luftet lidt ud i dem.

Gode råd modtages med kyshånd.

Først og fremmest så trænger du vidst til et kram 

For det andet så blev jeg da godt nok trist af at læse dit indlæg. 

"at jeg tror at min kæreste smider mig ud af huset, hvis jeg fortæller ham at jeg er gravid, og at jeg vil beholde barnet. Dette får mig til at tænke meget, for jeg ved at han vil prøve at overtale mig til at få en abort, og at han nok, desværre, vil gå utrolig meget amok, hvis jeg siger nej. Han har et ret vildt temperament, som jeg dog til dels kan styre. På dette punkt, tror jeg bare ikke at jeg kan styre hans temperament."

Hvorfor er du dog sammen med en mand der kunne finde på at smide dig ud hvis du bliver gravid? - og ikke mindst presse dig til en abort. Det lyder da som om du virkelig kunne gøre det bedre.

Har du sagt til ham at du haft glemt p-pillerne når du har det? - hvis du har er det jo lige så meget hans ansvar at bruge anden beskyttelse.

Man kan sagtens have en mestruation der udebliver når man tager p-piller, men hvis du vil være sikker er du jo nødt til at tage en test, resultatet ændre sig jo ikke fordi du venter, hvis du er gravid er du det og hvis du ikke er har du jo bekymret dig forgæves.

Uanset om du er gravid eller ej så synes jeg du skal overveje det forhold du er i - er det virkelig det du vil?

 Carina

Hej Carina.

Tusind tak for dit svar.

Jeg kan godt se at det nok kan lyde lidt hårdt, men vi har det altså virkelig godt. Han har aldrig gjort mig noget, og jeg ved at han heller ikke kunne finde på det. Han har det bare med at blive utrolig sur over visse ting. Når dette sker, plejer jeg som regel enten at ignorere ham, eller at gå, da dette er det eneste der hjælper. Det hjælper dog ikke bare at gå sin vej i dette tilfælde, da det kræver en voksen snak.

Vi er bare meget unge, og han er slet ikke klar til at blive far. Hvis jeg prøver at vænne rollerne om, så tror jeg et eller andet sted, godt at jeg kan sætte mig ind i hvor frustrerende det må være, hvis ens kæreste pludselig smider en bombe og fortæller hun er gravid, og vil beholde barnet. Især når man slet ikke er interesseret i at få et barn.

Jeg er lige hvor jeg skal være, og det er her hos min dejlige kæreste. Jeg elsker ham og hans familie højere end noget andet, og det har jeg gjort nærmest lige siden jeg mødte ham første gang.

Jeg ved bare ikke hvordan man siger dette. Det er jo ikke ligefrem fordi jeg har stået i en situation som denne før.

Åh jeg må nok hellere få købt en test i morgen. Man ved jo aldrig om det er falsk alarm, jeg synes bare det er mystisk at der ikke kom så meget som bare den mindste dråbe mens.

Der er nogen der siger at finder du ud af du er gravid og på piller, så skal du stoppe på pillerne, for de kan vidst gøre at ægget ikke sætter sig ordentligt fast. (ved ikke om det er rigtigt???)  Men du må gøre om med dig selv hvad du vil med dit liv, og din krop. Om du er klar til alt det eller ej, og om du vil opgive din kæreste til fordel for dit barn. Du er nød til at tage den test, og få klarhed over det, og så snakke med din kæreste om hvad nu hvis det sker selvom du er på piller. For det kan ske. Så tag tyren ved hornene. Og find ud af hvad DU vil med DIT liv...

Du får også lige et kram herfra

Men hvis du vil beholde barnet, så skal du stoppe med p-pillerne. De kan sagtens gøre skade på fosteret. Så for Guds skyld - Stop med dem! 

Til det andet, så kan jeg kun sige, at du skal følge dit hjerte. Hvis du vælger en abort for hans skyld, vil du så kunne se dig selv i øjnene og nikke genkendende til, at det var det rigtige valg? Det lyder nemlig ikke sådan. Jeg ville så til gengæld, hvis jeg var dig, træffe min beslutning baseret på, at jeg skulle være alene om det.

Held og lykke med den store beslutning.

Hvis jeg er gravid, så er jeg villig til at forlade ham, for barnet. Det ville gøre utrolig ondt, men jeg har forberedt mig selv på, at det er det der kan ske, hvis jeg om nogle dage, står med en positiv test.

Øv altså - selvom jeg virkelig har lyst til at få et barn - så havde jeg ikke lige planlagt at det skulle være lige nu. Og da slet ikke under min uddannelse.

Tak for støtten.
Dette var det første sted der faldt mig i tankerne, og indtil videre er jeg glad for at det var herinde jeg valgte at skrive mit indlæg.

Jeg stopper på pillerne med det samme, og tager en test på mandag. Det er nok det bedste at gøre.

Jeg ville aldrig vælge en abort for en andens skyld. Så stor en handling skal kun handle om mig, og nej, jeg ville have det forfærdeligt med sådan en beslutning. Jeg tror aldrig jeg ville kunne tilgive mig selv.

Jeg har bare så stor en skræk for at blive steril eller få besvær med at få børn, efter sådan en abort, at jeg altid har sagt til mig selv, at det vil jeg ikke byde mig selv at skulle bekymre mig om..

Men er det normalt at man føler at han "støder på noget" under sex, når man er gravid? Det er som om at han ikke kan komme så langt ind som han plejer, uden at det bliver ubehageligt.

Åh alle de tanker.