Hvad skal jeg gøre?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

577 visninger
8 svar
0 synes godt om
10. juni 2010

Anonym trådstarter

Min datter på 3 uger virker konstant sulten og utilfreds og vil ikke sove. Nogle gode råd?

Hun får bryst, men hvis jeg føler jeg ikke har mere, og hun stadig virker sulten, får hun modermælkserstatning. Men hun spiser så meget at det pludselig kommer op igen.

Og hun var rigtig god til at sove de første 2 uger. Men nu sover hun max 1½ time af gangen. Og vågner op og virker vildt sulten.

Det er møg frustrerende og rigtig hårdt for er virkelig i søvnunderskud efterhånden. I starten tog hun nemt 2 x 3 timer om natten, hvilket jeg syntes var helt fint. Det er bare hårdt at blive vækket hver time...

HJÆLP!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. juni 2010

Tulle28

Det lyder som om hun er inde i et appetitspring? Så skal du bare lade hende amme, amme, amme, det er den eneste måde at få mælkeproduktionen op - hvis jeg var dig ville jeg lade være med at give hende MME.

Knus Tulle

Anmeld

10. juni 2010

Anonym trådstarter

Syns bare det er tidligt hun har fået et appetitspring så? Er det normalt? Troede først det kom ved 5-7 uger.

Anmeld

10. juni 2010

Corn

Jeg giver Tulle ret... Bare smid dig med baby ved brystet og bliv der indtil hun har fået dig ammet op...

Og jeg ville også droppe mme...

Anmeld

10. juni 2010

linemus

Enig med de andre, og når du føler, du ikke har mere mælk, så lad hende endelig blive ved med at sutte, for der er garanteret mere. Den første mælk, hun får fra brystet er tynd og flyder hurtigt, mens den fede mælk - den der mætter - først kommer bagefter, og den skal hun arbejde for at få. Derfor skal du heller ikke skifte bryst, før næste gang hun spiser.

Så væk med mme og am så meget du kan, så øges produktionen også

knus Line

Anmeld

10. juni 2010

MaleneG

Jeg vil give de andre ret i deres råd, og så blot orientere dig om at appetit springer forekommer de første par uger, og så igen omkring 8 uger. osv .. ( De andre kan jeg ikke lige huske hvornår burde komme )

Anmeld

10. juni 2010

Moderator

Profilbillede for Moderator

Jeg tilslutter mig de andre!

Det er MEGA hårdt, I know, men det er den eneste måde at få produktionen op

Hvis det bliver ved skal du dog lige have fat i sp, for hun skal selvfølgelig tage på! Vores sp sagde at appetitspringene i starten ikke må vare mere end MAX 2 dage.. hvis hun stadig virker sulten efter det kan det jo ganske simpelt være at du ikke har mælk nok, og så må du selvfølgelig supplere op med mme

Tag en dyb vejrtrækning, vær glad for at du har barsel, græd ud når det hele bliver for meget og så knap prinsessen på brystet og få gang i flowet

Kæmpe knus skal du også have!!! Det bliver lettere snart!!

Anmeld

10. juni 2010

Anonym trådstarter

Tak for jeres svar.

Og har indset jeg bare må klø på og virkelig må give det en chance. Har ellers haft en hård start med hensyn til amning fordi hun har haft så svært ved at få fat. Men nu med en del træning er hun blevet god til at få fat i brystet og så er det bare lidt hårdt at skulle amme så ofte. Føler ikke jeg laver andet. Kan jo sidde med hende i en time og så sover hun måske kun en time, og så kan jeg jo sidde med hende i en time mere. Men hvis det kun drejer sig om et par dage, så er jeg helt klar på at give alt hvad jeg har og give det en chance. Mit indtryk er også at min mælk trods alt er den bedst fremfor MME. Hun gylper stort set ikke af det. Kan det ikke passe de gylper mere af MME? Og så har jeg hørt at hvidtøl er godt for mælkeproduktionen? 

Anmeld

13. juni 2010

linemus

Anonym skriver:

Og så har jeg hørt at hvidtøl er godt for mælkeproduktionen? 



Ja. Du kan også prøve "Mælkebomben". Den skulle give mere/federe mælk.

Mælkebomben

25 g smør
25 g kokosmel
25 g mandler
25 g sesamfrø
25 g græskarkerner
25 g durummel

Først rister du durummelet og smør på panden. Så tilsætter du de øvrige ingredientser som er blevet blendet/hakket forinden.

Heraf kan du spise 2 spsk morgen og aften. Men man må gerne spise det oftere hvis det er nødvendigt.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.