Unge til salg

ebastian bliver 4 til september, og han er simpelthen SÅ strid for tiden. Jeg kan slet ikke finde ud af længere, hvordan vi skal takle ham, opdrage og bare være med ham. Han er totalt modsat det meste af tiden. Vil ikke gøre som vi beder ham om, råber hele tiden, er provokerende og ligeglad. "Nej jeg vil ej", "Du er ikke min ven", "Din peks (el. andre ord han selv finder på)" osv. er hverdagskost. Det værste var imorges, hvor han sagde "Du er grim, mor. Din mor er grim. Grimme mor....". Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Synes jeg skælder ud hele tiden, faren skælder ud hele tiden. Det er bare så træls. Og nu sidder jeg med tårer i øjnene, for hvad fa'n gør jeg lige. Rædselsfuld morgen. Hvor er min søde elskelige dejlige dreng? Han er selvfølgelig også sød ind imellem og leger rigtig godt med Signe & Nanna (11 mdr.) - når han gider. Og lige pludselig slår han over og bliver en lille djævle. Og lige pludselig er han sød igen og virker nærmest som om han har glemt at han var sur og råbte. Nogen gode råd? Andre der kan nikke genkendende til det, eller er det kun min bandit, der er sådan? Hvad skal jeg gøre, og mere, hvad skal jeg ikke gøre? Hvad kan man forvente af den alder? Knus Line PS. indlægget ligger også på Mødre 2004, men jeg tror ikke, der er så mange, der kigger der...

Ja Line, de er nogen hårde bananer.
Her prøver vi at lade som ingenting, og hvis hun er ekstremt slem, tager vi fat i hende og kilder.
Vi prøver at lave nogle win-win situationer.

Hvis intet virker, og vi synes at hun er ekstrem, får hun en timeout på trappen, og som regel går der 1-2 minutter, inden hun er faldet lidt ned igen.

Prøv at være lidt mere hård og konsekvent. Og så gør noget ud af de konsekvenser.
De er 4 år, så det kan ikke være rigtigt de skal styre det hele med deres små luner.

Mette - som ikke mener ALT kan klares med kærlighed, kærlighed og atter kærlighed.

Hej

Her hjemme tester Lærke også grænser helt vildt af og tilog hun er kun 2½ år
Vi gør lige som Mette..
En timeout på værelset.. Kun lige et minut eller to.. Så går vi ind og spørger om hun er klar til at opføre sig pænt og være ude ved os andre igen..
9 ud af 10 gange siger hun ja og undskyld med det samme.. Andre gange skal hun lige have et minut mere der inde og så surmuler hun lidt når hun kommer ud.. Men ikke mere skirg skrål osv.

Har det ligesom Mette.. Mener heller ikke alt kan klares med kærlighed og søde ord..

Vi har også time-out et par minutter på værelset, der ligger lige ved siden af køkken og stue, så Theodor stadig kan høre os. Han er 6 år. Time-out er for at undgå at tingene kører op i en spids, for at undgå at vi kommer til at tale for højt eller blive for sure. Vi er (næsten) neutrale, når vi følger Theodor på værelset til time-out, siger bare vi alle lige skal tænke os om før vi leger videre sammen. Vi henter ham selv fra værelset igen og foreslår at vi kan læse en bog eller lignende, og så bliver stemningen som regel ok igen med det samme.
Hvis Theodor siger jeg er en dum eller grim mor siger jeg til ham, at sådan skal han ikke tale til mig men at det er ok at være sur. Jeg tager omkring ham og fortæller ham, jeg elsker ham, det opløser tit konflikten før vi når til time-out situationen.
Jeg synes også opdragelse er svær, bare der fulgte en manual med ungerne :P
(H) fra Tina

Tak alle tre. Jeg suger det hele til mig :) Ja, vi skal være mere konsekvente - han skal ikke have lov til at blive ved. Vi har nogle gange sat ham ud på trappen. Nogle gange virker det. Andre gange er han ligeglad og går op på sit værelse for at lege... det får han jo så ikke lov til, men sikke et marked, der bliver...

Ja tak, en manual ville være skønt :)

Knus Line