Oles forældre er glade for, at de ikke havde et valg

Fra Information

Screeninger af gravide får nu konsekvenser: Antallet af børn født med Downs syndrom er faldet fra 80 om året til 24 i 2007. Samtidig er de sene aborter fordoblet. Det er rigtig ærgerligt, for de ved ikke, hvor godt et liv man kan have, siger Ole Kann, der selv er født med kromosomfejlen. Dansk Handicap Forbund frygter at fosterdiagnostikken gør os mindre tolerante over for mennesker, der er anderledes

Det er sådan nogle som Ole Kann, der er mongol, der i de seneste år er blevet født færre og færre af. Siden 2004 har alle gravide fået tilbudt en nakkefoldscanning, der i Danmark i 2007 har reduceret antallet af børn født med downs syndrom til 24, mens der for 10 år siden blev født omkring 80 om året.

"Det er rigtig øv. Selv om man er mongol kan man stadig leve et godt liv, men jeg tror simpelthen mange er bange for at barnet kommer til at leve et dårligt liv, for de ved ikke, hvor godt man kan have det. De tør ikke tage chancen. Jeg er født som mongol, så jeg ved noget om det," siger Ole Kann.



Læs mere her

Ved ikke lige om det er meningen at man skal skrive på dette indlæg.. Men nu gør jeg det alligevel.. Jeg han en onkel der er mongol og derfor ved jeg også at man kan ha' et godt liv selvom man er mongol.. Det ser jeg ihvertfald bevis på når jeg ser ham.. Jeg synes det er sværet at modsige hvorfor nogen vælger en abort hvis der er chance for at få et mongolbarn.. For man ved jo at de kræver ekstra.. Men jeg har altid sagt, at får jeg en dag beskeden om at der er mulighed for at jeg føder et barn der er mongol, ja så vil jeg gerne ha barnet alligevel.. Det er måske så nemt for mig at sige når ikke jeg er i situationen, men det er faktisk min ærlige mening.. Dette var ikke for at støde jer som vælger en abort, for det er vel forståeligt.. I vælger det vel fra fordi I ikke mener i har overskud til at ha et handicappet barn.. Også et det jo det helt rette valg.. Håber ikke jeg på nogen måder støder nogen, for detter er SLET IKKE meningen..

Jeg er en af dem der nok ville fravælge et barn med DS.

Da vi ventede Dicte var min holdning - at et barn var et barn og et med DS havde lige så meget ret til at komme til verden som et hvert andet.

Men min mand havde en anden holdning end mig - blandt andet fordi han har en bror som ikke er som alle os andre. Når mine svigerforældre ikke er her mere - så er det min mand og jeg, der må tage over og hjælpe ham med de ting han ikke lige selv kan finde ud af.

Jeg er sikker på at hvis man skulle få et DS barn (som ikke var blevet fanget ved screeningerne - for det er jo stadigvæk kun risikovurderinger) jamen så vil man selvfølgelig elske det barn - og gøre det bedste man kan for det barn. Men da ingen på forhånd kan sige hvilket liv dette barn bliver født til - så kan jeg godt forstå at de fleste vælger aborten

Hilsen katja

Jeg er så en af dem der har stået i den situation og har fået en nakkefoldsscanning med en høj risiko for at have et foster i maven med DS.

Jeg blev gravid et halvt år efter, at det var blevet et tilbud at få nakkefoldsscanninger. Vi valgte en og til vores store overraskelse var sandsynligheden 1/44... Det var hårdt. Vi valgte en efterfølgende fostervandsprøve og inden vi fik det resultat, blev Kent og jeg enige om, at hvis prøven viste, at det var mongol, så ville vi få en abort, for vi ville ikke spille russisk roulette om hvorvidt vores barn ville blive mildt mongol og ville kunne få et godt liv, eller om det ville få en masse følgesygdomme og skavanker med dets organer. Hvis uheldet var ude, ville det måske leve det meste af sit liv på sygehuse og måske ville dets liv ikke blive ret langt. Det ville vi ikke byde vores barn.

Vi fik resultatet fra fostervandsprøven, og det viste desværre, at det var mongol :-( Vi blev skrevet op til en abort, og da jeg var 18 uger henne fik jeg aborten... Og da det var så langt henne, så var det en fødsel jeg skulle igennem. Det var hårdt. Vi fik fosteret at se, og allerede der, kunne vi faktisk se, at det lille foster havde mongol træk i hovedet.

Vi har stadig den dag i dag den overbevisning, at vi gjorde det rigtige. Vi ville ikke give vores barn et liv i smerte. Desuden ville vi ikke kunne få os selv til at bringe et barn mere til verden, hvis vi allerede havde et som var mongol. Nr. 2 barn ville aldrig få den opmærksomhed, som det fortjente på ligefod med alle andre børn, og det ville vi heller ikke kunne byde et barn.

Men må sige, at jeg tager hatten af for dem, som vælger at bringe et barn til verden med DS og have overskud til at tage sig af det. Respekt, for det er hårdt.